Merz vil afskaffe høje ydelser til ukrainere i Tyskland. Hvad kan det betyde i praksis?

Af Michael Skovgaard

Tyskland/Ukraine: Tysklands formentlig kommende kansler Friedrich Merz har varslet en ændring af den såkaldte „Bürgergeld“-ordning, som er en form for kontanthjælp. Indtil videre har ukrainske flygtninge i modsætning til andre asylsøgere modtaget den høje sats på op til 1.800 euro pr. måned plus husleje og varme betalt for en familie med to voksne og to børn.

I øjeblikket er der 1.265.000 ukrainere i Tyskland, heraf 280.000 mænd i den „krigsduelige“ alder, som Ukraine har krævet at få hjem, så de kan sendes til fronten. Flere CDU-politikere har ment, at de skulle sendes hjem, mens andre har hævdet, at de har krav på asyl, da de risikerer at blive indfanget i Ukraine og tvunget i krig mod deres vilje.  

En af begrundelserne for at afskaffe de høje satser er at tvinge flere ukrainere i arbejde eller få dem til at rejse hjem. Indtil videre er kun ca. en tredjedel af ukrainerne kommet i arbejde, selv om der er stor mangel på arbejdskraft i lavtlønnede jobs. Men her gælder muligvis det samme som for mange tyske bürgergeld-modtagere, at det reelt ikke kan betale sig at tage et lavtlønnet job – og indtil videre er folk ikke blevet tvunget i arbejde.

Det er også tvivlsomt, om ukrainerne ønsker at forlade Tyskland. Ifølge en nylig rundspørge foretrækker ca. halvdelen at blive i Tyskland uanset udfaldet af krigen i Ukraine. Indtil videre har de ukrainske flygtninge kostet Tyskland omkring 30 mia. euro årligt plus ca. 19 mia., som er Tysklands andel af EU‘s hjælp. Om Merz‘ forslag bliver en realitet afhænger af de kommende regeringsforhandlinger med SPD, som umiddelbart ikke ønsker et opgør med bürgergeld-ordningen.