Meningsmåling: Polakker vil have krigserstatning fra Tyskland
Polen: Hele 63 procent af polakker mener, at Tyskland skal betale en krigserstatning til Polen for de skader tyskerne har forårsaget under anden verdenskrig. Det viser en undersøgelse lavet af analysevirksomheden IPSOS, skriver den polske avis Rzeczpospolita.
IPSOS stillede i undersøgelsen også et andet spørgsmål og her var tilslutningen endnu større.
På spørgsmålet: ”Mener du/De, at Tyskland skal betale erstatning for folkedrab begået på den polske nation under anden verdenskrig”, svarede hele 68 procent ja, 25 procent nej og 7 procent ved ikke.
Sagen om krigserstatning fra Tyskland er blevet rejst af Polens regerende parti Lov og Retfærdigheds formand Jaroslaw Kaczynski. Ifølge parlamentsmedlem Arkadiusz Mularczyk er analysekontoret under det polske parlament ved at udarbejde en analyse af polske krav overfor Tyskland. Denne bliver færdig i morgen. ota