Medie: USA vil anerkende Krim som russisk

Kort over Krim Foto: Maximilian Dörrbecker

Rusland/Ukraine/USA: USA er angiveligt klar til at anerkende russisk kontrol over den ukrainske halvø Krim som en del af en bredere fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, skriver Bloomberg og Reuters, som henviser til kilder, der er bekendt med sagen. Ifølge Bloomberg er der dog fortsat ikke er truffet en endelig beslutning i sagen.

Bloomberg bemærker, at anerkendelse af Ruslands annektering af Krim ville være i strid med international lov og traktater, der forbyder tvangsbeslaglæggelse af fremmed territorium.

Udmeldingen kom kort efter, at USA’s præsident, Donald Trump, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, fredag ​​signalerede, at USA var parat til at opgive bestræbelserne på at skabe fred i Ukraine, hvis der ikke sker fremskridt i forhandlingerne. Trump udtrykte fredag dog sin overbevisning om, at der stadig var en “anstændig chance for at afslutte konflikten.”

Den ukrainske regering gik for noget tid siden ubetinget med på det amerikanske forslag om en omfattende våbenhvile. Rusland har gentagne gange erklæret, at man er enig i forslaget om våbenhvile, men inden man implementerer den, kræver det, at årsagerne til den militære konflikt, det udløste mod Ukraine i februar 2022, bliver taget op. ota

Share This