Legia-fans mindes Warszawaopstanden med kontroversiel tifo

Legia-graffiti i Warszawa. Foto: Rubber Dragon – Flickr

Polske Legia Warszawas fans markerede tirsdag aften årsdagen for Warszawaopstanden med en kontroversiel tifo under deres Champions League kvalifikationskamp imod FC Astana.

Af Toke Theilade

Den første august i 1944, for 73 år siden, startede Warszawaopstanden, hvor den polske modstandsbevægelse angreb de tyske besættelsestropper i den tro, at de sovjetiske soldater, der stod tæt på byen, ville hjælpe. Angrebet var det største igangsat af nogen modstandsbevægelse i hele Anden verdenskrig men endte i fiasko, da de sovjetiske styrker ikke kom til undsætning. Uden hjælp kunne polakkerne ikke stå imod tyskerne, der i stedet slog opstanden ned med stor brutalitet, og i mellem august og oktober slog mellem 150.000 og 200.000 civile såvel som omkring 15.000 partisaner  ihjel.

Tirsdag aften spillede Legia Warszawa så Champions League kvalifikationskamp hjemme imod kasakhiske FC Astana, og hjemmeholdets fans udnyttede den mulighed til at markere årsdagen for opstanden.

Bag det ene mål fremviste fansene en gigantisk tifo med teksten: ”Under Warszawaopstanden dræbte tyskerne 160.000 mennesker, tusinder af dem var børn.” Teksten var flankeret af årstallet 1944 og en hovedløs nazist, der er ved at henrette en ung dreng.

Det polske storhold er kendt for at lave kontroversielle markeringer, hvilket de ofte er blevet straffet for af UEFA.  Dette skete for eksempel, da de i august 2014 producerede et gigantisk banner, hvor UEFA blev fremstillet som et pengegrisk svin.

Legia tabte på skuffende vis kampen 1-0 og røg dermed ud. De fortsætter dermed deres europæiske kampagne i Europa League.

https://youtu.be/9ej8OOJvUxQ

Share This