Kosovos opposition vil til magten
Kosovo: Kosovos tre oppositionspartier går sammen om at danne en regering med Ramush Haradinaj som premierminister. Det sker blot en dag efter, at Kosovos tidligere premierminister, Hashim Thaci, proklamerede sin sejr ved søndagens valg. Oppositionspartiernes træk sender chockbølger i Kosovo, skriver nyhedsmediet Balkan Insight.
Hashim Thaci, og hans Kosovos Demokratiske Parti, har nemlig vundet søndagens valg med 30 procent af stemmerne, og det var mere eller mindre givet, at det skulle være Hashim Thaci, der skulle forme en ny regering, den tredje i træk med Thaci i rollen som premierminister.
Det er partierne Kosovos Demokratiske Liga, Alliancen for Kosovos fremtid og partiet Nisma, der er gået sammen. Partierne får brug for et støtteparti for at kunne danne en regering. Denne støtte kan enten levere det nationalistiske parti Vetevendosje eller det serbiske parti, Srpska, som kun har fået 4,17 procent af stemmerne, men som er garanteret 10 mandater i Kosovos parlament. ota