Johannes Paul II`s kors i Ploërmel vækker følelser i Frankrig og Polen
Polen/Frankrig: Den franske by Ploërmels beslutning om at fjerne korset fra monumentet for den polske pave Johannes Paul II vækker følelser ikke kun i Polen, men også i Frankrig, hvor utilfredse borgere har indledt en underskriftsindsamling mod beslutningen.
Der er mandag morgen foreløbigt knap 26.000 personer som har skrevet under på protesten og forlanger, at byrådet i Ploërmel tager beslutningen til en ny overvejelse. Fjernelse af korset bliver ligeledes livligt kommenteret på Twitter under hashtag #MontreTaCroix, hvor fleste kommentarer beder om respekt for fransk kulturarv og identitet.
I polske medier er der hovedsageligt enighed om Beata Szydlos udmelding om, at Polen skal forsøge at få monumentet transporteret til Polen. Dog betegner Gazeta Wyborcza Beata Szydlos forslag, som endnu “en absurditet, som er til grin i Europa”.
Det franske monument er et værk af den georgiske billedhugger Zuraba Tsereteli, som over for Le Figaro har afvist, at hans værk skal ændres, da korset er en integreret del af monumentet. ota