Jødisk teater med stor overlevelsesevne

Det jødiske teater i den rumænske hovedstad Bukarest har overlevet Anden Verdenskrig og det efterfølgende kommunistiske regime og er fortsat et af Bukarests mest besøgte teatre.

 Af Ota Tiefenböck

”Jeg er meget glad for at jeg kan arbejde her. Jeg er ikke jøde selv, men jeg føler mig hjemme her. Vi tænker ikke på, om man er jødisk eller hvad man er. Det der binder os sammen er vores kærlighed til teatret,” siger produktiondirektør Marcel Draghici fra Det Jødiske Statsteater i den rumænske hovedstad Bukarest.

Det Jødiske Statsteater er ikke kun et af Bukarests mest besøgte teatre og et teater med en lang historie bag sig, det er også et af de absolut ældste jødiske teatre i verden.

”Vores teaters historie går helt tilbage til 1876, hvor skuespiler og forfatter Avram Goldfaden grundlagde det første professionalle jødiske teater i verden, fortæller Marcel Draghici.

Første jødisk statsteater

”Teatret har mere eller mindre eksisteret og fungeret her på adressen uafbrudt siden 1930 og har således overlevet både Anden Verdenskrig og det efterfølgende kommunistiske regime under Ceausescu. Teatret blev nationaliseret efter kommunisternes magtovertagelse og ændrede navnet til Det Jødiske Statsteater, fortæller Marcel Draghici.

Det skete i 1948. Teatret ændrede navn fra det under krigen brugte navn IKUF Teater (Yiddisher Kultur Ferband) og blev samtidig det første jødiske statsteater i verden, som oven i købet havde gode eksistensbetingelser.

”Ceausescu havde til forskel for andre kommunistiske ledere ingen problemer med den jødiske population, fortæller Marcel Draghici.

 

Godt forhold til Israel

Det bekræfter guide på Bukarests Jødiske Museum, Hilda Grünberg. Museet, som blandt andet udstiller originale genstande fra det jødiske teaters historie, ligger i en synagoge og er siden 1978, det vil sige i tiden under Nicolae Ceasescu, blevet til et statsmusem.

”Rumænien var det eneste af de såkaldt kommunistiske lande, hvor det ikke var noget problem for jøderne at dyrke deres religion og var samtidig det eneste land i den tidligere østblok, som havde et godt forhold til Israel, ” fortæller Hilda Grünbaum.

Det jødiske samfund i Rumænien havde ifølge Hilda Grünbaum de samme problemer at slås med under Ceausescu, som alle andre indbyggere i Rumænien, men ikke mere end det.

Det er formentlig kun tale om et held, at nogle af de jødiske seværdigheder ikke stod i vejen for Ceausescus prestigebyggerier. Eksempelvis præsidentpaladset, som er verdens næststørste bygning efter Pentagon, eller den brede boulevard B-dul Uniri, som fører til paladset, hvor flere arkitektonisk værdigfulde bygninger og kristne kirker blev jævnet med jorden af Ceausescus buldozere.

Opblomstring

De forholdsvis gode tider under Ceausescu betyder dog langtfra, at de jødiske seværdigheder blev vedligeholdt eller passet. Efter de politiske omvæltninger i 1989 var de i lighed med en stor del af Bukarests gamle smukke huse faldefærdige, og det er først i løbet af de seneste år, at økonomiske midler til renovering af mange af Bukarests seværdigheder begynder så småt at dukke op. Det betyder blandt andet, at byens hovedsynagoge i øjeblikket er under renovering og samme gælder Det Jødiske Statsteater, hvor arbejdet er i fuld gang.

”Vores direktør har kæmpet for det i årevis, men nu skal det endelig være. Vi får ingen penge fra de jødiske organisationer, men er som et statsteater helt afhængige af midler fra staten, fortæller Marcel Draghici og peger på en plakat fra en af forestillingerne.

”Det er vores direktør, Maia Morgenstern, siger Marcel Draghici med stolthed i stemmen og tilføjer, at Maia Morgestern har fået flere internationalle priser for sit skuespil, heriblandt sin rolle i Mel Gibsons film ”The Passion of the Christ”.

Nye tider, men gamle traditioner

Marcel Draghici glæder sig over, at de nye muligheder teatret kan se frem til. Bygningen får både en tur udvendigt og indvendigt, og det er ensbetydende med nye muligheder. Teatrets omkring 30 skuespillere og i alt 70 ansatte har dog til trods for de forholdsvis ydmyge forhold i mange år altid været flittige. Teatrets skuespillere har udover de omkring 20 teaterstykker, som hvert år bliver indstuderet, med jævne mellemrum turneret rundt i verden. I 1968 i Israel, 1972 i USA og Kanada, 1977 i Tyskland, i 1992 i Israel igen, 1994 i Tyskland og Schweiz og i 2000 i hele det vestlige Europa, herunder København.

De 20 teaterstykker, som teatret hvert år sætter op, består af omkring fem stykker som bliver opført i jiddish, mens resten af repertoiret foregår på rumænsk.

”Det står i vores kontrakt, at mindst 25 procent af vores repertoir skal være på jiddish. Bukarests jødiske befolkning er ikke stor nok til at kunne fylde teatret op hver eneste dag, siger Marcel Draghici.