Her er Trumps forslag til fredsaftale mellem Rusland og Ukraine

USA/Ukraine/Rusland: Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio aflyste deltagelse i dagens møde i London. Det skete ifølge Sky News efter, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj afviste amerikanske planer om at anerkende russisk besættelse af Krim. Ifølge flere medier skulle den Rubio, have fremlægt et forslag på mødet, som ville have omfattet at fryse konflikten cirka ved den nuværende kamplinje og anerkende Krim som russisk territorium. Moskva annekterede den ukrainske halvø i 2014 i strid med international lov. Den amerikanske fredsplan består ifølge flere internationale medier af følgende punkter:
- USA vil de jure anerkende russisk kontrol over Krim.
- Russisk besættelse af næsten hele Luhansk-regionen og besatte dele af Donetsk-, Kherson- og Zaporizjzja-regionerne bliver de facto anerkendt mere eller mindre langs frontlinjen.
- Løfte om, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, men kan blive medlem af Den Europæiske Union.
- Rusland trækker sine tropper tilbage fra de besatte dele af Kharkiv-regionen.
- Ophævelse af sanktioner mod Rusland, pålagt siden 2014.
- Zaporizjzja-atomkraftværket vil blive betragtet som ukrainsk, men det vil blive drevet af USA og vil levere elektricitet til både Rusland og Ukraine.
- Garanti for fri sejlads på Dnepr.
- Stærke sikkerhedsgarantier for Ukraine fra europæiske og muligvis ikke-europæiske lande.
- Kompensation til Ukraine og bistand til dets genopbygning.
Moskva og Kiev skal gå med til et territoriumsbytte, hvis de ønsker at opnå en våbenhvile i Ukraine, sagde den amerikanske vicepræsident J.D. Vance onsdag under et besøg i Indien. “Jeg tror, det er på tide nu at tage, hvis ikke det sidste skridt, så et af de sidste skridt, som på et bredt plan betyder, at stoppe drabene og fryse linjerne på et niveau tæt på, hvor de er i dag,” sagde Vance til journalister.
Donald Trump har i sidste uge advaret Rusland, Ukraine og det internationale samfund for, at hvis der ikke sker fremskridt i fredsforhandlingerne, at USA vil trække sig ud af dem. ota