Har du betalt “klimagebyr” i Zakopane? Du kan få pengene tilbage, byen har en elendig luftkvalitet

Zakopane Foto: Jonathanawhite

Polen: Polens højeste forvaltningsdomstol (NSA) har udstedt en kendelse, der bekræfter, at Zakopane, en af Polens mest populære ferieby i bjergene, har uberettiget opkrævet turister et “klimagebyr”, i betragtning af hvor dårlig luftkvaliteten, der er i området. Beslutningen åbner vejen for, at besøgende, der har betalt afgiften, kan kræve deres penge tilbage, skriver Notes from Poland.

NSA`s dom er kulmination på en sag, anlagt for retten i 2015 af en polsk professor, som besøgte Zakopane som turist og ikke kunne se en idé i at blive opkrævet en særlig afgift på to zloty (3,50 kroner) per dag i betragtning af den dårlige luftkvalitet, han oplevede i Zakopane. Det sydlige Polen, hvor Zakopane og f.eks. Krakow ligger, er kendt for noget af den værste luftforurening i Europa.

Myndighederne i Zakopane er uenige i domstolens afgørelse og planlægger at ændre de lokale love, så de kan fortsætte med at opkræve gebyret, da dette indbringer omkring 5 millioner zloty (ca. 8,5 millioner kroner) om året. Borgmester, Łukasz Filipowicz finder det uretfærdigt, at Zakopane skal bære konsekvenserne af forurening produceret i hele regionen, selvom byen siden 2022 ifølge ham har forbedret luftkvaliteten. Ligeledes Kraków, Polens største turistdestination, som også lider under alvorlig luftforurening, har ifølge Notes from Poland opfordret til en ændring den lokale lovgivning, der vil gøre det muligt at opkræve en turistskat. ota

Share This