Fred, demokrati og frihed i EU

Af Claus Kold

Debat: Jeg har intet personligt imod Ursula von der Leyen, kender hende ikke, men når hun som formand for EU kommissionen mener og arbejder ihærdigt for, at Europa både skal opruste, måske endog opstille atomvåben på dansk jord, og jeg ikke kan se det begrundet i Ruslands økonomiske og militære kapaciteter, så vækker det min undren: med hvilket argument og efterfølgende mandat vil hun gennemføre en sådan vidtgående oprustningspolitik? Er det dét folk har stemt på, da de valgte hende? Man kunne mene, at det ville være passende, at så vigtige spørgsmål blev afstemt med befolkningernes ønsker, eller tager jeg fejl? Et stærkt demokrati er vel et, der bygger på og er i overensstemmelse med folkets udtrykte (debat og afstemning) vilje, eller hvad..? Det er så her jeg for alvor bliver overrasket, for ud over de voldsomme oprustningsplaner, der peger ind i inflation og mulig europæisk fattigdom, så lader det til, at hun intet folkeligt mandat har til denne politik!?

Von der Leyens vej til magten………..I juli 2019 blev Ursula von der Leyen valgt som formand for EU-Kommissionen. Hun tiltrådte posten den 1. december 2019. Dermed blev hun den første kvinde på posten og samtidig den første tysker siden Walter Hallstein. I 2024 blev hun genudnævnt for en ny 5-årig periode som kommissionsformand. Nomineret eller udpeget………….Ursula von der Leyen blev ikke valgt direkte af befolkningen, men af Europa-Parlamentet efter at være blevet nomineret af EU’s stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd. Ursula von der Leyen er aldrig blevet valgt ved et direkte valg til en tysk delstat (Landtag) eller til Forbundsdagen (Bundestag).

Hun blev politisk aktiv i Tyskland som medlem af CDU og blev i 2003 udpeget til minister for sociale anliggender, kvinder, familie og sundhed i delstaten Niedersachsen. Men denne post fik hun ikke gennem et direkte valg – hun blev udpeget af den daværende ministerpræsident Christian Wulff (CDU). I 2005 blev hun hentet ind i Angela Merkels første regering som familie- og senere arbejdsminister og fra 2013 som forsvarsminister. Alle disse ministerposter var udnævnelser og ikke resultatet af et direkte valg. Hun stillede dog op som kandidat til Forbundsdagen ved valget i 2009, 2013 og 2017 i valgkredsen Hannover II, men blev ikke valgt direkte. I stedet kom hun ind via CDU’s delstatsliste i Niedersachsen, hvilket betød, at hun fik en plads i Forbundsdagen baseret på partiets samlede stemmetal i delstaten, ikke via et personligt flertal i en valgkreds.

Så von der Leyen har aldrig vundet et individuelt valg, hvor vælgerne direkte har stemt hende ind i en forsamling– hverken i en delstat, i Forbundsdagen eller i Europa-Parlamentet. Hun har primært haft udpegede poster gennem sin karriere.

Valgprocessen i EU foregår sådan: Nominering: EU’s stats- og regeringschefer (medlemslandenes ledere) mødes i Det Europæiske Råd og nominerer en kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Nomineringen sker med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at mindst 55 % af medlemslandene, som tilsammen repræsenterer mindst 65 % af EU’s befolkning, skal stemme for kandidaten. Godkendelse i Europa-Parlamentet: Den nominerede kandidat skal derefter godkendes af Europa-Parlamentet med et absolut flertal (over halvdelen af de 705 medlemmer). Von der Leyen blev valgt den 16. juli 2019 med 383 stemmer for, 327 imod og 22 blanke stemmer. Endelig udnævnelse: Efter Europa-Parlamentets godkendelse bliver kandidaten officielt udnævnt som kommissionsformand og danner sin Kommission ved at udvælge kommissærer fra de enkelte medlemslande. Hele Kommissionen skal derefter godkendes samlet af Europa-Parlamentet.

Så Ursula von der Leyen blev ikke valgt i noget direkte valg af nogen befolkning, men udpeget eller valgt af EU’s stats- og regeringschefer og godkendt af Europa-Parlamentet. En sådan valgproces i EU i forbindelse med valg af EU-Kommissionens formand kritiseres ofte for at bidrage til EU’s demokratiske underskud, fordi den ikke indebærer en direkte folkeafstemning.

Manglende direkte valg: EU’s borgere vælger ikke kommissionsformanden direkte. I stedet nomineres kandidaten af medlemslandenes regeringschefer, hvilket betyder, at beslutningen i høj grad tages af nationale politikere bag lukkede døre. Svag forbindelse til Europa-Parlamentsvalget: Selvom det er Europa-Parlamentet – som vælges direkte af borgerne – der godkender kommissionsformanden, er valget ikke nødvendigvis knyttet til den politiske sammensætning af parlamentet. Tidligere forsøgte man at skabe en mere demokratisk proces gennem Spitzenkandidat-systemet, hvor de europæiske partier opstiller kandidater til kommissionsformandsposten før valget. Von der Leyen var dog ikke Spitzenkandidat for nogen af partierne i 2019, men blev i stedet valgt efter interne forhandlinger i Det Europæiske Råd, hvilket førte til yderligere kritik.

Det Europæiske Råds dominans: Valget af kommissionsformanden afhænger i første omgang af Det Europæiske Råd, som består af medlemslandenes regeringschefer. Dette betyder, at nationale interesser og kompromiser mellem medlemsstaterne ofte spiller en større rolle end vælgernes præferencer. Kommissionens demokratiske underskud: EU-Kommissionen har stor magt, da den har eneret på at fremsætte lovforslag og overvåger traktaternes overholdelse. Når formanden ikke vælges direkte af befolkningen, men indirekte af regeringscheferne og parlamentarikere, kan det opfattes som et demokratisk underskud. Forsvarere af systemet argumenterer dog for, at Europa-Parlamentet, som repræsenterer borgerne, trods alt godkender kommissionsformanden, og at de nationale regeringer selv er demokratisk valgte, hvilket giver en form for indirekte legitimitet. Men kritikken af den manglende direkte borgerindflydelse er fortsat en væsentlig del af debatten om EU’s demokratiske struktur.

Jeg er ikke ude efter von der Leyens person, så undlad nedrige personangreb, men jeg undrer mig såre over denne demokratiske konstruktion… hvor man åbenbart kan ende (nomineret/udpeget… gennem hvilke transparente processer? Hvad har de lovet/givet hinanden bag lukkede døre??) som formand for EU-Kommissionen og uden noget som helst folkeligt mandat? Hvad har det med demokrati at gøre? Vi kritiserer altid Ruslands og Putins manglende transparens og demokratiske frihed… er ovenstående så meget bedre? Og kan denne lukkethed lede til andet end politisk passivitet og anomi i Europa?