Folkeafstemning på Krim i gang

Foleafstemning

Arkivbillede Foto: Ota Tiefenböck

 Ukraine: På Krim begyndte dagens folkeafstemning, som skal afgøre halvøens status, men som regnes for at være afgjort på forhånd. Folkeafstemningen begyndte klokken 8 lokal tid (7 dansk tid) og vælgerne skal besvare to spørgsmål.

1) Er De for, at Krim bliver genforenet med Rusland?

2) Er De for genoprettelsen af forfatningen fra 1992 og Krims status som en del af Ukraine?

Hverken Ukraine eller verdenssamfundet anerkender folkeafstemningen for lovlig. Rusland nedlagde lørdag veto i FN`s Sikkerhedsråd, hvis formål var at underkende folkeafstemningens resultat. Folkeafstemingen slutter klokken 19 dansk tid, og resultatet forventes kort efter. ota

Share This