Først Zelensky, nu Putin. Orbán besøger Moskva
Rusland/Ukraine: Ungarns premierminister Viktor Orbán og Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó rejser fredag til Moskva for at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin, skriver den ungarske udgave af Radio Free Europe med henvisning til en kilde fra den ungarske regering. Besøget sker umiddelbart efter at Orbán besøgte Ukraine, hvor han forsøgte at overbevise Ukraines præsident Volodymyr Zelensky om at indgå våbenhvile med Rusland. Iøvrigt et forslag, som blev afvist af både Zelensky og Putin.
Orbán er en af de få vestlige ledere, der har mødtes med Putin siden begyndelsen af den russiske invasion i Ukraine. Han var sidst i Moskva i september 2022 ved begravelsen af den tidligere præsident for Sovjetunionen, Mikhail Gorbatjov.
Orbáns besøg i Rusland vil formentlig få en del kritiske ord i EU, Polens premierminister har allerede kommenteret Orbáns besøg på X.
“Rygterne om dit besøg i Moskva kan ikke være sande, premierminister Orbán, eller kan de?, ” skriver Tusk på X. ota