FNs nyeste prognose, markante fald i befolkningstallet i Central-og Sydøsteuropa

FN har netop, via rapporten  “World Population Prospects 2024” bedømt, hvordan befolkningstallet vil udvikle sig i forskellige lande og regioner i verden over henholdsvis de  næste 30 år, dvs. frem til 2054, og frem til århundredeskiftet, dvs. over de næste 75 år.
For landene i Central-og (Syd)Østeuropa er prognoserne ret så nedslående. På langt sigt, frem til årtusindeskiftet forventes befolkningstallet i Ukraine  at falde med ikke mindre end 60 pct. og i Albanien, Letland, Bosnien, Serbien og Polen omkring 50 pct.. På mellemlangt sigt, frem til 2054, vil faldet være på mellem 23 og 25 pct. i Albanien, Litauen og Serbien. Krige, udvandring, lave fødselstal har skabt store demografiske udforinger. Lave stigninger eller fald i befolkningstallet vil i en eller anden grad ramme hele Europa. Om udviklingen kan vendes via nye økonomiske incitamenter ved vi endnu ikke.
Uden for Europa varierer tallene ganske meget. Japan og Rusland vil frem til år 2054 opleve fald i befolkningstallet på henholdsvis 21 og 10 mio. mennesker. På langt sigt, dvs. frem til åhundredeskiftet, vil befolkningstallet i Kina antagelig falde med 786 mio. og nå ned på det tal, der var gældende sidst i 1950’erne. Indien, Indonesien, Nigeria, Pakistan og USA  lande vil ifg. FNs prognose få flere indbyggere i 2054 end i 2024. Søren.Riishøj

Share This