Finsk minister: Europa skal styrke støtten til Ukraine, europæerne må til lommerne
Ukraine: Det amerikanske valg vil have indflydelse på støtten til Ukraine, siger den finske forsvarsminister Antti Häkkänen. Ifølge ham vil det give Europa flere muligheder for at støtte Ukraine end i dag, men det vil naturligvis også betyde flere omkostninger.
“Det betyder, at der skal findes flere penge i pengepungen hos de europæiske skatteydere til støtte til Ukraine,” sagde Antti Häkkänen til tv-stationen Yle i denne uge inden det amerikanske valg.
Han mener, at valget bringer usikkerhed, da Donald Trump har sagt, at han vil afslutte Ruslands angrebskrig i Ukraine inden for en dag, og det vil ifølge ham også være i Ruslands interesse. Derfor skal Europa styrke sin hjælp til Ukraine, mener Häkkänen.
“Nu er tiden ikke inde til nogen form for krigstræthed eller taler om, at fred skal indgås på Ruslands præmisser. Det skal være på Ukraines præmisser, og for at der kan skabes fred på Ukraines præmisser, skal Europa styrke sin støtte,” siger Häkkänen. ota