Fico besvarer Tysklands kanslers trusler: Slovakiet er ikke en lille elev, der skal belæres

Robert Fico Foto…https://audiovisual.ec.europa.eu/en/photo-

Slovakiet/Tyskland: Tyskland vil overveje muligheden for at foreslå at fratage Slovakiet EU-midler, hvis landet fortsætter med at afvige fra Unionens fælles retning, meddelte forbundskansler Friedrich Merz mandag.

“Hvis vi fortsætter ad denne kurs, undgår vi ikke konflikt med Ungarn og Slovakiet. Vi kan ikke tillade, at hele EU’s beslutninger afhænger af et lille mindretal. Det kan bestemt ske at vi skal bruge skarpere ord og måske tage hårdere konflikter,” meddelte Merz ifølge slovakiske medier og påpegede, at begge lande har vetoret, hvilket giver dem mulighed for at blokere eller i det mindste svække Unionens planlagte sanktioner mod Rusland.

Kanslerens ord blev modtaget med vrede af den slovakiske premierminister Robert Fico, som besvarer Merz` trusler på sin Facebook profil.

“Slovakiet er ikke en lille elev, der skal belæres, og Slovakiets suveræne holdninger stammer ikke fra forfængelighed, men er baseret på vores nationalstatslige interesser. Politik med én obligatorisk overbevisning er en benægtelse af suverænitet og demokrati. Hvis man lytter til de aggressive bemærkninger, har jeg en fornemmelse af, at vi ikke går gode tider i møde. Den tyske kanslers ord er absolut uacceptable i det moderne Europa. Hvis vi ikke adlyder, vil vi så blive straffet? Dette er ikke vejen til at finde samhørighed og samarbejde. Jeg håber, ​​vi kan få det afklaret, for denne kommunikationsstil er kontraproduktiv,” skriver Robert Fico.

Bratislava-organisationen af Slovakiets regerende part Směr-SD offentliggjorde efter Merz` udtalelse endda et foto af Merz med udtrykket “Führer”, som blev brugt af Adolf Hitler under Nazityskland, mens formanden for det Slovakiske Nationalparti (SNS), Andrej Danko, kaldte Merz’ udtalelse for åbenlys uforskammethed. Han sagde, at Slovakiet ikke er en koloni og kritiserede store EU-lande samt udtalte, at tyske virksomheder producerer varer i Slovakiet, og at deres overskud går til Tyskland.

“Vores partnere forstår os ikke og stoler ikke på os; sammen med Ungarn opfatter de os som en problematisk stat. Den isolation, vi befinder os i, er farlig for vores lands fremtid,” sagde Michal Šimečka, formand for oppostionen, den proeuropæiske bevægelse PS. Han tilføjede, at Fico ødelægger forholdet til Slovakiets vigtigste partnere, for hvem Tyskland er den vigtigste handelspartner. ota

Share This