Fastfrosne russiske penge bliver måske en del af en våbenhvile-aftale i Ukraine

Rusland: Meget kan der siges om Donald Trump, men måske vil han være i stand til at skabe våbenhvile og på sigt ikke-krig i Ukraine. Lige nu bliver næsten dagligt bragt nye forslag på bordet. Iflg. Reuters vil Rusland måske gå med til at indefrosne russiske aktiverr anslået til 300 mia. dollar vil kunne inddrages og bidrage til genopbygning af Ukraine. Det emne har ikke tidligere været bragt på dagsordenen fra russisk side, skriver Intellinews. Nogle af pengene, men ikke alle, skal benyttes i de områder der i dag er kontrolleret af Rusland. Pengene vil i givet fald være et vigtigt bidrag til genopbygningen af Ukraine, der samlet set og alt efter beregningsmetode vil kunne koste op mod 1 bio. dollar.
Spørgsmålet om Krim kan måske løses efter samme fremgangsmåde som, da Alaska i 1887 blev solgt til USA, lyder det. Andre emner er på dagsordenen. Lige nu er der stort fokus på aftaler mellem USA og Ukraine og også med Rusland om salg og udvinding af vigtige strategiske mineraler. EU har også meldt sig på banen, men vil næppe være helt i front. Fra Rusland lyder også, at en våbenhvile i Ukraine kan blive fulgt op af en aftale om våbenbegrænsning, der især vil gavne Rusland og EU økonomisk. Som understreget af USAs udenrigsminister Marco Rubio er vi kun i første fase af det, der måske ender med våbenhvile og ikke-krig i Ukraine. Rusland afviser ikke ukrainsk EU-medlemskab. NATO medlemskab kommer ikke på tale. Ukraine står over for en genopbygning, der vil tage mange år at gennemføre. Et meget stort problem er landets demografi, lige nu er dødstallet tre gange højere end fødselstallet. Indbyggertallet risikerer at falde fra 32 mio. til blot 25 over det næste årti. Søren Riishøj