EUs årlige “progress report”, hvor langt opfylder ansøgerlandene kravene til medlemskab af EU?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
EU: 30. oktober offentliggjorde EU sin årlige “progress report”, en status over, hvor langt de lande, der søger om medlemskab opfylder de krav, der bliver stillet for at ønsket bliver opfyldt, også kaldt “Københavner-kriterierne”. Rapporten er ikke munter læsning. 30.oktober var skolefridag i Bruxelles, så mange topembedsfolk var bortrejst, et godt bevis på hvor lavt EU-udvidelsen prioriteres lige nu. EU har andre og vigtigere problemer at tage sig af, frem for alt den økonomiske nedtur og et muligt come-back for Trump. Montenegro og Albanien får positive ord med på vejen, uanset at vilkårene for demokratiet bestemt ikke er gode. At Albanien efter aftale med Italien har accepteret oprettelse af lejre for bådflygtninge fra Afrika og Mellemøsten og følger USA/EU fuldt ud, når det gælder sikkerhedspolitikken er ikke kommet landet til skade, tværtimod.
Det nyligt afholdte valg i Georgien fylder naturligt en del. Georgiens Drøm vandt som omtalt i mreast.dk, valget. Ganske som ventet blev det ikke anerkendt af oppositionen og har mødt kritik i EU og i USA. Georgiens medlemskab af EU er lagt på is. I EUs status-rapport peges der forskellige brud på “rule of law” og lovene rettet mod udenlandske agenter og LBGT miljøet. EUs import fra Georgien er lav, hvilket svækker sanktionsvåbnet. Valget er helt som ventet anerkendt af Rusland, Kina og også af Aserbajdsjan. Iflg. de statslige medier i Aserbajdsjan ville en sejr til oppositionen have “ruineret” landet. Georgiens ministerpræsident Irakli Kobakhidze er blevet inviteret til Baku. EU boykot og fortsatte sanktioner vil utvivlsom bevæge Georgien endnu længere bort fra Europa. Det er et dilemma for EU. I rapporten ønskes optagelsesforhandlinger med Moldova og Ukraine fastholdt, men den uventet høje modstand mod EU-medlemskabet ved folkeafstemningen i Moldova skaber (også) bekymring i Bruxelles.
Som også omtalt i mreast.dk følger Ungarns Viktor Orbán sin egen selvstændige linje, også når det gælder Georgien. Straks efter valget rejste han til Tblisi og lykønskede regeringen med genvalget. Orban’s “illiberale alliance” er ikke velset i EU’s mainstream. Ud over Orbán har kun Østrig’s kansler Karl Nehammer holdt møder med Putin siden 24. februar 2022, datoen for den russiske invasion af Ukraine.
I det eksisterende EU er kun Slovakiet og (til dels) Italien med i Orban’s alliance. Men præsidenterne i Slovenien (Milanovic) og Bulgarien (Radev) kan dog også betragtes “orbanister”. Ungarn støtter aktivt en udvidelse af EU mod syd-øst. Det vil gøre hans alliance større. Orbán har således meget tætte politiske og økonomiske relationer til Serbiens præsident Vucic. Forholdet til Nordmakedonien er blevet klart bedre, efter at VRMO-OPMNE har erobret regeringsmagten i landet. Nikola Gruevski, den tidligere ministerpræsident i Nordmakedonien, har i flere år haft politisk asyl i Ungarn. Ungarn har ydet Skopje et lån på 500 mio. euro. “Onde tunger” hævder at der reelt er tale om penge betalt fra Kina. Den ny regering i Skopje nægter at efterkomme Bulgariens og EUs krav til optagelse i EU. Det har også bragt Nordmakedonien endnu længere bort fra det EU, vi kender i dag.