Europa skal klart afvise det polske TKM demokrati

Kommentar af Ota Tiefenböck

Debat: Vi har skrevet om det mange gange, nemlig om det polske polariserede samfund, som mere eller mindre har præget Polen siden de politiske omvæltninger i 1989. (Læs f.eks. en kommentar af chefredaktør af det tjekkiske medie Echo 24, Dalibor Balsinek, som for mange år siden beskrev den politiske situation i Polen.) Valgkampen i det kommende polske præsidentvalg i maj er nu i fuld gang i Polen, og det liberale og p.t. regerende Borgerkoalitionen under ledelse af Donald Tusk og det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, er traditionen tro allerede begyndt at svine hinanden til og beskylde hinanden for alt mellem himmel og jord. Ikke overraskende, det polske demokrati er nemlig baseret på en såkaldt TKM stil.

Hvad betyder så TKM, vil en opmærksom læser spørge? TKM er en forkortelse af det polske ordsprog “Teraz kurwa my” brugt af nogle politikere og journalister som en billedlig beskrivelse af den aktuelle situation i polsk politik og dens problemer. Pænt oversat til dansk betyder det “Nu er det for helvede vores tur”, men det skal bemærkes, at ordet “kurwa” er et stærkt baneord i Polen og betyder “luder” på dansk. Denne polske form for demokrati handler ganske enkelt om “vindermentalitet”, hvor det vindende politiske parti efter et parlamentsvalg besætter mere eller mindre alle de forskellige poster med egne folk efter princippet om opdeling i “os” og “dem” og ikke nødvendigvis ud fra faglige kompetencer. Denne udskiftning på alle politiske poster, i administrationen, på ambassaderne, i de statslige medier og i det juridiske og økonomiske system, sker som regel på grænsen af eller overskrider lovgivningen og ofte giver problemer, da det ikke altid er muligt at udskifte personer på alle postene. Et godt eksempel hertil er den nuværende polske forfatningsdomstol, hvis besætning er udnævnt af den tidligere regering og ikke kan afskediges. Men også dette problem kan løses i et TKM demokrati, man respekterer blot ikke forfatningsdomstolens afgørelser og ikke offentliggør dem i statsmedierne, som er under den fulde kontrol af det regerende parti.

Danske medier har i lighed med andre europæiske mainstreammedier en tendens til at påpege og skrive om problemet, når det er det nationalkonservative Lov og Retfærdighed, der vinder magten, men det er ikke kun misvisende, det er direkte forkert. Fuldstændigt det samme sker nemlig, når det pæne europæisk-liberale Borgerplatform og Donald Tusk får magten. Den seneste udrensning, efter at den liberale regering vandt det sidste valg, er et tydeligt bevis hertil. Den eneste forskel er, at det sker uden kritik fra Bruxelles og altså også uden kritik fra mainstreammedierne i Europa, herunder Danmark. Den manglende dækning i danske medier skyldes dog formentlig ikke et bevidst valg, men derimod mangel på kompetencer og viden.

Hvordan man gør i Polen, kunne vi andre europæere sådan set være ligeglade med, men det kan vi så ikke alligevel, især af to grunde. Den ene af dem er, at Polen har en ambition om at blive en europæisk stormagt. Sker det, vil landet få en stor indflydelse på Europas fremtid. At forestille sig et land, som fungerer på en TKM baseret demokrati have en stor stemme i Europa, det er vitterligt en skrammende tanke. Ikke kun for os europæere, men også for det europæiske demokrati, som jo er baseret på pluralitet, mangfoldighed og respekten for mindretallet og modstanderens holdninger.

Den anden ting er, at det polske TKM demokrati ser ud til at smitte og brede sig i Europa. Det er måske ikke helt mærkeligt. Polen har mere eller mindre afbrudt kontakten til Ungarn, havde eksempelvis ikke inviteret Ungarns ambassadør til festivitas omkring overtagelsen af EU formandskabet. Det skyldtes den ungarske holdning til krigen i Ukraine og til Rusland, og senest ungarsk politisk asyl til en PiS politiker. Hvorvidt det er den rette måde at drive diplomati i Europa, det er mere end tvivlsomt, i hvert fald set udefra et demokratisk synspunkt. Denne praksis, samt manglede kritik af sådan form for diplomati fra EU, som helhed, de europæiske politikere og i medierne, gør det nemlig mere og mere legitimt at benytte sådanne midler i Europa. Det viser, at udelukkelse af anderledes holdninger, er en acceptabel måde at praktisere demokrati på i Europa.

Udelukkelse, blacklistning og det polske TKM demokrati ser dog desværre ud til alligevel at vinde frem i Europa. I flere lande ser vi i disse tider, at TKM demokratiet er begyndt at blive praktiseret. Et godt eksempel er Slovakiet, hvor fjendskabet mellem det regeringsbærende parti af Robert Fico, Smer-SD, og det liberale parti Progressivt Slovakiet, nu er nået helt nye højder. Naturligvis også i Ungarn, hvor det samme sker mellem det regerende parti Fidesz og Peter Magyars parti Tisza, som også sviner hinanden til så meget, det over hovedet kan lade sig gøre og vil formentlig gøre det med stigende styrke op til valget næste år. Det samme sker, og ligeledes vil ske endnu voldsommere i den kommende tid, i Tjekkiet mellem den europæisk-liberale fireparti-koalition under Petr Fiala og Andrej Babis` protestparti ANO. Tjekkerne skal nemlig til valg til efteråret. Listen over lande, som er begyndt at praktisere TKM er lang og indeholder ikke kun lande fra Øst- og Centraleuropa. Vi ser det samme ske i Tyskland, hvor AfD, til trods for formentlig forholdsvis stor vælgertilslutning, helt bliver udelukket fra de politiske forhandlinger. Det er ikke kun respektløst over for partiet, det er også respektløst over for de vælgere, der vil stemme på partiet. (* NEJ, skribentens omtale af AfD, betyder ikke, at skribenten er AfD tilhænger – man skal passe på i disse tider). Og flere andre lande er på vej mod TKM, dog heldigvis ikke Danmark, hvor vores politikere og offentlighed fortsat lytter til andres holdninger, selv til Jon Stephensens.

Europæerne burde klart afvise, at det polske TKM demokrati breder sig i Europa. Det samme burde medierne, ved at skrive kritisk om begge dele af det politiske spektrum i Polen, og ikke kun idealisere den liberale side. Alt andet er nemlig et svigt af vores demokrati. Polakkernes TKM demokrati bryder med de europæiske demokratiske traditioner, og det er ikke det dannede Europa værdigt. Og polakkerne? De burde først og fremmest skabe orden i deres eget hus, forsøge at revurdere deres bondske mentalitet og forsøge at blive virkelige europæere.