Endnu flere ønsker at blive fritaget fra amerikanske sanktioner

USA/Europa: Under Biden blev adskillige politikere, selv fra NATO-lande, ramt af amerikanske sanktioner, ofte med udgangspunkt i den meget omdiskuterede “Magnitsky Act”. Anklagerne lød typisk på “High lever corruption” og, nok så vigtigt, på forbindelser til Rusland. Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er der skiftet kurs. Som omtalt i mreast.dk er eksempelvis sanktionerne mod Viktor Orban’s nære medarbejder Antal Rogan blevet ophævet. Det har skabt optimisme i flere andre lande. En ny æra er på vej.
Boris Borisov, leder af Bulgarien’s største parti GERB satser på at få fjernet to politikere, Vladislav Goranov og Delyan Peevski fra sanktionslisten. Peevski er leder af partiet DPS-Ny Begyndelse, som er vigtig hvis Borisov skal få held med at danne det der blot ligner en holdbar regering. Borisov ved endnu ikke, hvornår de to politikere bliver frigivet, men “ a process is ongoing”, siger han.
I Bosnien- Hercegovina er startet “lobbying” for at få frigivet Milorad Dodik, mod hvem der også er udstedt arrestordre grundet hans underminering af Bosnien-Hercegovina’s enhed. En tredje der ønsker at blive frigivet er den albanske oppositionspolitiker Sali Berisha. Også han er anklaget for korruption (“corruption act’s”), som han mener den siddende ministerpræsident Edi Rama og milliardæren George Soros står bag. Iflg. NewYork times var to af Trump’s nære medarbejdere i Albanien i februar med det primære formål at få Berisha frigivet. Det er ingen hemmelighed, at Rama under Biden-administrationen havde høj status i Washington grundet sin pro-atlantiske linje og det uanset de mange grove brud i landet på de fundamentale regler for demokrati. I stil med regeringen i Rumænien har han nedlagt forbud mod mediet TikTok for at svække oppositionen.
Der skal snart afholdes valg i Albanien, i maj måned. Også det valg imødeses med spændning. Albanien er et lille land, men vigtigt målt geopolitisk set fra både Washington, Bruxelles og Moskva. Søren.Riishøj