Efter “ikke-krig” i Ukraine, kommer måske revolution via stemmeboksen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Trump-administrationen satser på, at krigen i Ukraine bliver afsluttet inden for et halvt års tid. Sker det, må vi forvente, at de udsatte valg bliver gennemført. Allerede nu diskuteres, ikke mindst i polske medier, hvem der så vinder. Kan Zelenskyj fastholde magten? Keith Kellog, Trump’s særlige udsending om Ukraine, og Storbritanniens premierminister Keir Starmer har været i Kiev og drøftet, hvornår og hvordan krigen kan afsluttes. Zelenskyj ser gerne, at britiske styrker deltager i det internationale korps, der skal kontrollere, at den kommende våbenstilstand bliver overholdt. Både Rusland og Ukraine forsøger at stå stærkest muligt op til påbegyndelsen af forhandlingerne, der formodentlig munder ud i en fastfrysningsaftale, næppe i en bindende fredstraktat. 

Det bliver bestemt ikke enkelt at gennemføre valg i Ukraine efter en evt. fredsaftale. Som beskrevet i det polske ugeskrift “Sieci” befinder 10 mio. ukrainere sig i vestlige lande. At få dem registreret og givet mulighed for at stemme er i sig selv et gigantisk projekt. Hertil kommer de omkring 7 mio. ukrainere, der er flygtet fra det østlige og sydlige Ukraine mod vest.

At dømme efter meningsmålingerne har den ukrainske befolkning på mange områder skiftet holdninger. I 4. kvartal af 2022 bakkede omkring 90 pct. op om Zelenskyj, det tal er nu nede på omkring 50 pct., skal vi tro Kievs Internationale Institut for Sociologi. Målinger har vist, at tidligere chef for de væbnede styrker, general Valerij Zaluznyj i en første valgrunde vil få flest stemmer, 24.3 pct. mod Zelenskyj’s blot 16.07 pct.

Zaluznyj betragtes af mange i Ukraine som “ven af folket”, som et symbol på sejr i krigen med Rusland.  Det gik forholdsvis godt i krigen, dengang han var chef for de væbnede styrker. I dag er han Ukraines ambassadør i Storbritannien. At vælgerne måske giver Zelenskyj og hans folk det røde kort skyldes også den fortsat tårnhøje korruption. Flertallet mener heller ikke, at krigsveteraner bliver behandlet godt nok. Zelenskyj og hans administration bakkes kun op af 11 pct. Zelenskyj og hans parti “Folkets Tjener” har derfor hårdt brug for at forny sig (“rebranding”), at fremstå som det parti, der bedst evner at genopbygge landet.

Zelenskyj, siges det, forsøger at lokke Zaluznyj til at afstå fra at stille op ved det kommende valg ved at tilbyde ham en anden toppost, fx at blive leder af parlamentet. Ukrainsk politik har altid været kendetegnet ved hårde personopgør, og den tendens er blevet forstærket pga. krigen. Andre kandidater end Zaluznyj vil givetvis stille op imod Zelenskyj.

Kyrylo Budanov, chef for militærets efterretningstjeneste er en af flere muligheder. Også han har iflg. meningsmålinger større støtte i befolkningen end Zelenskyj. Nogle kandidater vil måske blive forhindret i at stille op med henvisning den “nationale sikkerhed”. Vladimir Klitjko, Kiev’s borgmester og kritiker af Zelenskyj, bliver måske forsøgt neutraliseret gennem at lade de nationale og lokale valg gennemføre samtidigt. Tidligere præsident Petro Porosjenko, leder af partiet Europæisk Solidaritet, som heller ikke er på god fod med Zelenskyj, stiller næppe op ved præsidentvalget, heller ikke tidligere ministerpræsident Julia Tymosjenko, der er leder af Batkivshina.