Diskotekbrand i Bukarest i oktober kræver nye ofre
Rumænien: Antallet af ofre for diskotekbranden i natclubben Colectiv Club i Bukarest sidst i oktober bliver ved med at stige. Mandag døde en 30-årig mand på et hospital i England. Hans død bringer antallet af døde på 63, skriver Romania Insider.Tragedien sætter fokus på elendige forhold på de rumænske hospitaler, da mange af ofrene ifølge rumænske læger ikke døde af forbrændinger de havde pådraget sig, men af forskellige former for infektioner.
27 personer døde umiddelbart ved branden den 30. oktober, mens 36 døde efterfølgende på rumænske og udenlandske hospitaler. 12 personer er fortsat indlagt på rumænske hospitaler, mens 21 får behandling i udlandet.
I alt blev 39 personer transporteret til behandling i udlandet, Storbritannien, Tyskland, Holland, Østrig og Israel. ota