Det tyske valg og regeringsdannelsen, set fra Warszawa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tyskland/Polen: I det nye Europa imødeses den nye regering i Tyskland og dens politik med stor spænding. Viktor Orbán’s Ungarn har over årene haft et tæt og godt forhold til CDU og især søsterpartiet CSU. Mange sydtyske virksomheder har investeret i Ungarn. Også det kulturelle samarbejde er tæt. CDU-CSU har ikke glemt den unge Viktor Orbáns kamp mod kommunismen tilbage i 1980erne. At CDU-CSU ikke vil være med i en ny tysk regering er derfor et problem for Viktor Orbán. Vestbalkan har været ret højt prioriteret under Merkel, uanset at udsigten til en EU-udvidelse mod syd-øst har lange udsigter. Vil det også være tilfældet under en regering af SPD, FDP og de Grønne? 

Polen følger regeringsforhandlingerne i Tyskland særdeles tæt. Polen har alvorlige problemer på flere fronter på samme tid, ud over EU i forholdet til USA, Ukraine, Hviderusland, Rusland og Israel. Med Tjekkiet raser lige en ”krig” mellem Polen og Tjekkiet om Turow kulminen. Spørgsmålet om EU-rettens fortrin over for polsk ret er lige nu i fokus. Til det højre-nationale ugeskrift ”Do Rzeczy” (40.2021) siger Piotr Semka, at Olaf Scholz, den sandsynlige nye kansler, sandsynligvis vil fortsætte Angela Merkels udenrigspolitik politik, på samme kritisere Rusland og gå med til Nord Stream 2 og overlade spørgsmålet om sanktioner eller ej over for Polen og Ungarn til Bruxelles, til EU-Kommissionen og Domstolen.

De Grønne kommer sikkert med i den nye regering. Det kan gøre en forskel. Partiet forholder sig i hvert fald i udgangspunktet mere kritisk over for Rusland og Polen og Ungarn end SPD og FDP. Det er typisk for et parti, der mest repræsenterer yngre vælgere, ”Millenium” generationen er født omkring årtusindeskiftet, i en tidsalder præget af de sociale medier og med fokus på ”os selv” og uden samme historiske minder som generationen født lige efter krigen (”baby-boomerne”). De Grønne er stærkt kritiske over for den klima-politik, der føres i Polen og også over for de illiberale indgreb over for medierne og retssystemet.

Jaroslaw Sellin, viceminister for kultur, uddyber dette i et interview i samme udgave af ”Do Rzeczy”. Han ser det som positivt, at de Grønne tilsyneladende er mere imødekommende over for Polen, når det gælder spørgsmål relateret til historien, herunder spørgsmålet om krigsskadeserstatninger fra Tyskland. De Grønne har også været kritisk over for Nord Stream 2 og over for samarbejde med Rusland (og Kina). Det er tænkeligt, at de Grønne får udenrigsministerposten. Det kan trods en forskel, om ikke andet så på marginalerne.

I det liberale polske ”Newsweek” (40.2021) tilslutter Maciej Nowicki siger modsat Piotr Semka, at den ny tyske regering og SPD formentlig vil føre en noget hårdere linje over for Rusland og Kina og også over for Ungarn og Polen. Angela Merkel holdt et stykke ad vejen hånden over Viktor Orbán. Sanktionsvåbnet kritiseres af eksperter og meningsdannere, der er i opposition til Kaczynski og Orbán. Forholdene i Polen og Ungarn skal ske indefra, ikke via pres udefra, lyder det. Sanktioner kan endda styrke illiberale partier og regeringer. Det er set ved valgene i Ungarn. Den hårde linje over for Rusland kan møde modstand fra FDP, der er kendt for at pleje erhvervslivets interesser og derfor nødigt ser Tyskland miste milliarder af euro i eksport som følge af en formindsket samhandel med Rusland og Kina.

Tyskland vil formentlig fortsat føre pro-EU politik, men mindre offensivt, end det skete under Angela Merkel. Meget afhænger naturligvis af udfaldet af præsidentvalget i Frankrig næste forår. Vil den fransk-tyske akse fortsætte efter Merkel (og måske også efter Macron)?