Den økonomiske udvikling i Øst- og Centraleuropa og i Centralasien

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa/Centralasien: Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) oprettet i 1991, dvs. kort efter murens fald og Sovjetunionens opløsning, har netop udsendt de seneste prognoser for den økonomiske udvikling i det der i sin tid blev kaldt “the Emerging Europe”. I alt drejer det sig om 30 lande i Central- og Østeuropa og Centralasien. For 2024 forudsiges der som et gennemsnit for alle de 30 lande en vækst på 3.0 pct.i bruttonationalproduktet (BNP), for 2025 3.5 pct., for de baltiske log centraleuropæiske lande på henholdsvis 2.3 pct. og 3.2 pct. For Vestbalkan forudsiges for 2024 frem til en vækst på 3.4 pct., 3.7 pct. i 2025. Den tyrkiske økonomi har i de seneste år været yderst turbulent. I 2023 var væksten på hele 5.1 pct., men vil i i 2024 falde til 2.7 pct., for måske at stige til 3.0 i 2025. Landene i Centralasien vil iflg. prognoserne fra EBRD opleve en ganske høj vækst, i gennemsnit 5.0 pct. i 2024 og 5.9 pct. i 2025. De centralasiatiske lande fører flervektor-politik. De samarbejder på samme tid med Vesten, Kina og også med Rusland. Det sidste skaber kritik, men det er alt for dyrt økonomisk såvel som politisk at bakke op om de vestlige sanktioner. Russiske bombardementer har ramt Ukraine’s energi-infrastruktur hårdt. Det  bringer væksten ned. 

Vækst i oliepriserne og øget samhandel med de lande, der ikke er med på de vestlige sanktioner førte i Rusland til en vækst i BNP på 4.7 pct. i 1. halvår af 2024. Væksten forventes at dale noget i 2025, hvilket især skyldes  øget mangel på arbejdskraft. Den russiske eksport af olie og gas til Central. og Sydøsteuropa er faldet fra 60  til 30 pct., men det opvejes et godt stykke af vejen af øget eksport og højere priser på eksporten til andre lande, herunder især Indien og Kina.

Flydende gas (LNG) fra Norge, USA og Mellemøsten har for Central-og Østeuropa et langt stykke ad vejen erstattet importen fra Rusland, der dog stadig er ganske høj, også når det  gælder den russiske eksport af uran. Kina’s eksport til de centralasiatiske lande er steget markant, fra en andel på 14 pct. i 2021 til 25 pct. i de seneste opgørelser. Hertil kommer betydelig vækst i investeringer fra Kina, ud over i Centralasien i særlig grad i Ungarn og Marokko.