Cyperns svære forhold til både Rusland og Ukraine

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Cypern/Rusland: Siden den tyrkisk-græske krig i 1974 har vi haft delingen af Cypern og med tyrkiske soldater i den nordlige del. Delingen af øen har således varet i hele 48 år, og er kun anerkendt af Tyrkiet. En genforening af øen har lange udsigter. En ny regulær krig mellem Tyrkiet og Grækenland er ikke udelukket. Der har været ført forhandlinger om fred mellem grækere og tyrkere på øen med FNs mellemkomst, men uden resultat. Koffi Annans fredsplan fra 2004 lod sig ikke gennemføre. Det internationale samfund, og Ukraine, frygter, at det cypriotiske scenarie gentages i Ukraine, at vi får en ny langvarig fastfrossen konflikt. Ganske som Annan´s fredsaftale kunne Minsk II aftalen fra 2015 sig lod sig ikke gennemføre.

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har været yderst forsigtig i sine udtalelser om konflikten mellem Grækenland og Tyrkiet. Det har vakt modstand i Grækenland. Det største oppositionsparti AKEL valgte at udeblive fra Zelensky’s videotale, hvor han i kraftige vender opfordrede Cypern til at bryde med Rusland. Cypern har lige som Ungarn nægtet at levere våben til Ukraine.

Græsk-cyprioternes værste fjende er ikke Rusland, men Tyrkiet. Rusland stod i sin tid på den græske side, så de pro-russiske holdninger har været – og er stadig – ret stærke på ferieøen og for den sags skyld også i Grækenland, der bakker op om græsk-cyprioterne. Rusland, dengang Sovjetunionen, ønskede i sin tid, i 1974, at begrænse Tyrkiets magt i Middelhavsregionen. Rivalisering mellem Rusland og Tyrkiet kender vi også i dag, men den går mest på magt og indflydelse i Sortehavsregionen.

Tyrkiet fører en snedig balancegang når det gælder konflikten i Ukraine, leverer våben, herunder droner til Ukraine og køber samtidig våben i Rusland Tyrkiet har også forsøgt sig som fredsmægler. Russiske oligarker har over årene placeret mange penge på ferieøen, ganske som de har gjort det i London. Limassol er kaldt ”Limassolgrad”. Der bor rundt regnet 40.000 russere på øen. En del af dem har gennemført demonstrationer til støtte for den russiske invasion i Ukraine.

Rusland og Cypern har samme religion, den ortodokse kristendom. Siden 2013 har Cypern tildelt russere og andre, der investerer for over 2 mio. euro statsborgerskab via tildeling de såkaldte ”gyldne pas”. Det skønnes at have givet øen 7 mia. euro i investeringer. Over de seneste år er der dog efter pres fra vestlige lande og især USA indført begrænsninger, en ”de-russificering” af øens økonomi. Der findes stadig en ”grå” (semi) legal økonomi, hvor russere stadig kan operere.

Før COVID-19 pandemien indbragte turismen 15 pct. af Cyperns samlede bruttonationalprodukt (BNP), omkring hver femte turist var russer, kun overgået af turister fra Storbritannien. 70 pct. af befolkningen var imod, at det cypriotiske luftrum skulle lukkes for russiske fly. Russiske skibe fik efter krav fra EU ikke længere adgang til cypriotiske havne. Ikke mærkeligt, at Cypern er dybt bekymret over de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Iflg. beregninger fra Den Internationale Valutafond (IMF) vil Cyperns nationalprodukt (BNP) i 2022 kun stige med omkring 2 pct. i år mod beregnet 5.5 pct. Ganske som andre lande i Europa er landet blevet ramt af stagflation med økonomisk stagnation samtidig med stigende inflation.