Bekræftet: Putin på vej til Ungarn
Ungarn/Rusland: Den ungarske regering bekræftede tirsdag rygterne om, at den russiske præsident Vladimir Putin er på vej på et officielt besøg i Ungarn, skriver ungarske medier.
Der er foreløbigt ikke blevet fastlagt et tidspunkt for besøget, men det forventes, at Putin ankommer til Budapest i løbet af marts.
Putin besøgte Ungarn sidste gang i februar 2006, dengang under regering ledet af Ferenc Gyurcsany.
Den ungarske premierminister Viktor Orbán er ofte blevet kritiseret af både USA og EU for sin prorussiske indstilling, og Putins besøg i Ungarn vil formentlig ikke ligefrem forbedre Orbáns anseelse hos hverken USA eller EU.
Det er anden gang i løbet af forholdsvis kort tid, at de to stasmænd mødes. Viktor Orbán besøgte Moskva i januar sidste år, hvor han blandt andet underskrev en aftale om, at Rusland skal udbygge Ungarns atomkraftværk i Paks. ota