Audi udvider fabrik i Ungarn
Ungarn: Den tyske bilfabrik Audi udvider sin fabrik i Györ i Ungarn, som også producerer motorer til Volkswagen koncernen. Udvidelsen vil koste 32 milliarder forint ( omkring 750 millioner kroner). Det meddelte den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó ifølge ungarske medier.Den nye investering sker til trods for, at Volkswagen koncernen er under pres på grund af snyd med udladning af giftgas fra koncernens biler. Udvidelsen betyder 380 nye arbejdspladser.
Den ungarske fabrik har sidste år fremstillet to millioner motorer og mere end 150.000 biler. ota