Aserbajdsjan, Ukraine-krigens eneste vinder, indtil videre 

Illustrationsfoto: Aserbajdsjansk flag

Aserbajdsjan: Ønsket om at begrænse og på sigt gerne standse al import af olie og gas fra Rusland har tvunget vestlige lande til at fastholde “venskabelige” relationer til Aserbajdsjan, det uanset landets tætte relationer til Rusland, det autoritære styre og krigene i Nagorno-Karabach. Europa-Parlamentet har udtrykt kritik af landets styre. Ikke desto mindre har Ursula von der Leyen besøgt Aserbajdsjan for at udvide samhandelen.

I 2020 sendte Rusland 2.000 fredsbevarende styrker til regionen. I 2023 sikrede Aserbajdsjan sig den fulde kontrol over Nagorno-Karabach, til Armeniens store vrede. Forbindelserne til Rusland blev droslet ned, men ikke afbrudt. Det ville i givet fald koste Armenien dyrt politisk og økonomisk.

I forholdet til Aserbajdsjan har nord-syd transit korridoren (INSTC) en helt særlig stor betydning for Rusland. Korridorenforbinder via veje, toglinjer og linjer for skibsfart Rusland med Den Persiske Golf. Aserbajdsjan er ikke villig til at lade soldater og vagter fra Rusland kontrollere korridoren. Forholdet mellem Rusland. Rusland lider som andre store lande i verden af et post-imperialt syndrom. Aserbajdsjan derimod lider ikke af nostalgi for Sovjetunionen, bliver tværtimod styrket ved at føre to-vektor politik, på samme tid intensivere forbindelserne til Rusland, Kina og Vesten. Aserbajdsjan skal i november være vært for FNs klimatopmøde (COP29), men agter ikke desto mindre på at udvide produktionen af fossile brændsler. Vore leverancer til Europa vil være nødvendige for Europa mange år endnu, siger Aliyev.  Efter planen skal produktionen af gas vokse med over en trediedel over det næste årti. Og det er også den udbredte holdning i EU. COP mødet i november skal bruges til at indgå nye forretninger. Håbet er at få 40 mia. dollar flere udenlandske investeringer til landet i årene frem til 2034. En del skal bruges til at få flere  pipelines for eksport af gas til Europa. Kort sagt, krigen i Ukraine har i hvert fald  en enkelt klar vinder, Aserbajdsjan.

Share This