Armeniens ekspræsident fængslet igen, risikerer 15 års fængsel
Armenien: Armeniens Højesteret besluttede tirsdag, at landets tidligere præsident Robert Kocarjan, som for en måned siden blev løsladt på kaution, skal i fængsel igen. Kocarjan er anklaget for magtmisbrug og risikerer 15 års fængsel, skriver det russiske nyhedsbureau TASS.
Kacarjan var præsident i 1998 til 2008 og er desuden anklaget for med magt at undtrykke en demonstration i 2008, hvor otte demonstranter mistede livet og blandt andre landets nuværende premierminister Nikol Pasinjan blev anholdt.
Kocarjan afviser beskyldningerne og betegner sagen mod ham som Pasinjans hævn. ota