Amerikanske politikere anklager EU for indblanding i polsk præsidentvalg og dobbeltmoral

Trzaskowski plakat ved sidste præsidentvalg i den polske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polakkerne skal til anden runde af præsidentvalget på søndag. Brian Mast, republikansk formand for Repræsentanternes Hus’ udenrigsudvalg, har skrevet et brev til formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i forbindelse med valget, hvori han påpeger, at den liberale kandidat fra et amerikansk perspektiv bliver uacceptabelt favoriseret ved valget, og Europa-Kommissionen blot ser passivt til.

Mast henviser til “rapporter om, at Tusks regering i månedsvis har nægtet at frigive millioner af dollars i offentlig kampagnefinansiering, som PiS-partiet juridisk set har ret til.” Partiets finansiering blev beskåret, efter at landets valgkommission fandt uautoriserede udgifter under kampagnen til parlamentsvalget i 2023. Denne beslutning gjorde det vanskeligere for PiS at finansiere Nawrockis kampagne.

I brevet fra de amerikanske republikanere fremgår det også, at Europa-Kommissionen ifølge dem bruger dobbeltmoral, da den er tavs om Donald Tusks liberale koalitions handlinger, mens den under den tidligere regering under Lov og Retfærdighed kritiserede Polen og truede med at fryse tilførslen af ​​subsidier, hvis den ikke foretog ændringer på retsområdet. Sådan “selektiv handling … antyder en dobbeltmoral, der kan underminere EU’s troværdighed som forsvarer af demokratiske principper,” står der bl.a. i brevet.

“Der er rapporter om udenlandsk finansierede politiske reklamer, der favoriserer Rafał Trzaskowski, kandidaten for Borgerkoalitionen (KO) støttet af premierminister Donald Tusk…… Disse handlinger, der finder sted under Europa-Kommissionens ledelse, afslører en foruroligende dobbeltmoral i EU’s tilgang til Polens retsstatsprincipper, som kræver omgående opmærksomhed,” skriver Mast i brevet, som er underskrevet af flere republikanske politikere.

De republikanske politikere advarer desuden om, at nogle polske NGO`er på sociale medier styrker Trzaskowskis position med penge fra den amerikanske milliardær George Soros, gennem Open Society Found.

Trzaskowskis modstander Karol Nawrocki talte om i en nylig tv-transmitteret præsidentkandidatdebat. Trzaskowski benægtede dog enhver uautoriseret finansiering og truede Nawrocki med retssager.

Europa-Kommissionen meddelte i reaktion på Masts brev meddelte ifølge Politico, at EU’s udøvende myndigheder ikke blander sig i valgprocesser i de enkelte EU-medlemsstater. ota

Share This