Alijev genvalgt som præsident for femte gang
Aserbajdsjan: Som ventet blev Ilham Alijev den 7. februar genvalgt som Aserbajdsjan’s præsident – for femte gang i træk og med 93 pct. af de afgivne stemmer. Valgdeltagelsen var ret lav, på 67.7 pct. i alt 6 mio. borgere var stemmeberettigede. Som tidligere var heller ikke dette valg frit eller fair og blev da også boykottet af alle betydningsfulde partier i opposition til Alijev.
Aliyev’s position indadtil blev styrket yderligere efter generobringen af Nagorno-Karabakh i september sidste år. Ilham Alijev, der er fyldt 62 år, efterfulgte i 2003 sin farHeydar Alijev. Han havde tidligere været KGB officer og styret sit land uafbrudt siden 1993, to år efter opløsningen af Sovjetunionen. I 2009 blev forfatningen ændret sådan, at præsidenten kan genvælges et ubegrænset antal gange. Hver valgperiode er udvidet fra 5 til 7 år.
Aserbajdsjan er storeksportør af olie og gas og vigtigt for Europa, der ønsker energiafhængigheden af Rusland begrænset. Af samme årsag har kritikken af valget og af styret generelt været ret så behersket i både EU og USA. Søren.Riishøj