Russisk flag vajer på Krim
Ukraine: Omkring 500 mennesker er her til aften samlet foran Krims Parlament og forlanger uafhængighed af centralregeringen i Kijev. Ifølge nyhedserveren Allcrimea har demonstranterne hejst det russiske flag på parlamentets bygning og råber: Rusland, Rusland, Putin er vores præsident.
Demonstranterne nægter ifølge nyhedsserveren at gå hjem og vil blive ved parlamentet hele natten. Halvøens oprindelige befolkning Krimtatarerne, som støtter de nye ukrainske magthavere, har varslet en demonstration til i morgen tidligt, ikke langt fra parlamentets bygning, hvorfor der vil blive risiko for voldelige sammenstød mellem de to grupper.
I Rusland har Udenrigsministeriet i dag udtryk bekymring over situationen i Ukraine og over “revolutionære love”, som begrænser russiske borgers frihed. Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov advarede imod “at lade radikale kræfter i Ukraine vinde”. De russiske politikers retorik synes at være stærkere og stærkere. ota