Krim: Ukraines kommende slagmark?

Krims parlament i hovedstaden Simferopol Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Situationen på den ukrainske halvø Krim ser ud til at være mere og mere anspændt. Halvøens hovedsageligt russiske befolkning, russerne med dobbelt statsborgerskab udgør 60 procent af befolkningen, har søndag demonstreret i flere byer på Krim. Den russiske befolkning på halvøen er utilfreds med de seneste dages begivenheder og anerkender ikke de nye magthaveres legitimitet og beføjelser. Demonstranterne gav ligeledes udtryk for, at de ønsker russisk beskyttelse i form af russisk militærinvasion på Krim.

Søndag i Simferopol demonstrerede samtidigt halvøens oprindelige befolkning, krimtatarerne, som udgør omkring 14 procent af befolkningen,  til støtte for de politiske omvæltninger og den kommende ukrainske regering.

I to byer på Krim, er aktivister, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian,  begyndt at ødelægge statuer af Lenin. Det er med til at puste til ilden og gøre situationen på Krim endnu mere anspændt og endnu mere moden til en eventuel russisk invasion. Handlingen i byen Zue, hvor den første statue af Lenin blev ødelagt søndag aften, blev straks efter fordømt af krimatatarernes lokale kontor.

“Det er et forsøg på at eskalere situationen, siger Mustafa Belogorsky leder af det lokale Mejlis-kontor, ifølge nyhedsserveren Allcrimea.

Det store antal russere på øen skyldes russisk indvandring siden den russiske kejserinde Katarina den Store i 1784 annekterede Krim i Det Russiske Rige, samt deportation af halvøens oprindelige befolkning krimtatarerne af Stalin i 1944. Den sovjetiske leder Nikita Khrustjov forærede Krim til Ukraine i 1954. Dengang mere eller mindre en symbolsk handling, da begge lande var en del af Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens opløsning blev Krim en del af Ukraine og det efterlod en stor russisk befolkningsgruppe i uden for Ruslands grænser. Der har derfor med jævne mellemrum været separatistiske tendenser på Krim. ota