Avis: Jaguar og LandRover skal bygges i Polen
Polen: Den indiske koncern Tata, som ejer bilmærkerne Jaguar og LandRover, vil bygge en fabrik i det østlige Europa. Alt tyder på, at det bliver Polen, der løber af med milliardinvesteringen, skriver den engelske avis The Sunday Times.Flere lande har angiveligt været i spil, heriblandt Tjekkiet, Slovakiet, Tyrkiet og Ungarn, men det bliver ifølge The Sunday Times Polen, hvor fabrikken til en værdi af 1,2 milliarder britiske pund skal bygges.
Fabrikken forventes at bygge omkring 200.000 biler årligt og være arbejdsplads for omkring 8.000 mennesker.
Valget af Polen er foreløbigt ikke bekræftet af Jaguar/LandRover, og det er ligeledes uklart, hvor den nye fabrik eventuelt skal ligge.
Ifølge den polske avis Gazeta Wyborcza bliver det muligvis Krakow eller byen Jawor i det sydlige Polen. ota