Berlusconi: Putin tilbyder statsborgerskab og ministerpost
Rusland/Italien: Den russiske præsident Vladimir Putin har angiveligt tilbudt den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi russisk statsborgerskab og posten som Ruslands økonomiminister. Det siger Berlusconi ifølge den italienske avis La Stampa.
“I Italien er jeg henvist til sidelinjen, men Putin har tilbudt mig statsborgerskab og betro mig posten som økonomiminister. Min fremtid? Minister hos min ven Putin, siger Silvio Berlusconi ifølge internationale medier.
Putin og Berlusconi har altid haft et godt forhold til hinanden. Berlusconis parti Forza Italia er imod de europæiske sanktioner mod Rusland. ota