Centraleuropæisk indblik: Polakker i Storbritannien

 

London

Illstrationsbillede: Wikimedia Commons

 

De polakker som udvandrer  til Storbritannien er ikke længere kun ufaglærte og underbetalte, men i stigende grad veluddannede

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Polakker der drager til Storbritannien er i stigende grad IT-folk, bankfolk og kunstnere, ikke blot underbetalte ufaglærte, som mange stadig tror. Mange arbejder på advokatkontorer og i multinationale selskaber. Det konkluderer Renata Kim og Ewelina Lis i en analyse i det polske ”Newsweek”. De satser på karriere og succes og har ingen forhåndskomplekser.

600.000 polakker bor i dag i Storbritannien, men det reelle tal kan være på en million eller mere. Alene på britiske universiteter studerer omkring 6.000 polakker.

De indvandrende polakker har ikke til hensigt at bo i ”polske ghettoér”, men ønsker at blive en integreret del af et multikulturelt samfund.

Men modstanden mod indvandring er for tiden stigende i Storbritannien, hvor tabloidpressen og især ”Daily Mail” og ”The Sun” og UKIP er de mest ihærdige modstandere mod indvandring.

Share This