Vrede tjekkere vil tvinge præsident på plads
Tjekkiet: Modstandere af den tjekkiske præsident har indsamlet 11.000 underskrifter mod Tjekkiets præsident Milos Zeman og forlanger, at landets senat, det ene af parlamentets kamre, skal tage stilling til præsidentens udtalelser. Det skriver den tjekkiske nyhedsserver Novinky.Petitionen er underskrevet af 11.000 tjekkere. Ifølge en tjekkisk lov, skal der mindst 10.000 underskrifter til for at det tjekkiske senat skal diskutere emnet.
Grunden til underskrivernes vrede er blandt andet Milos Zemans udtalelser omkring krisen i Ukraine, russisk propaganda og støtte til systemet i Kina, som betegnes som i strid med de værdier den tjekkiske stat hviler på.
Initiativtagerne mener, at Zemans udtalelser er en overtrædelse af den tjekkiske forfatning og grunden nok til at stille præsidenten foran en domstol. ota