Udenrigsministermøde i Berlin i morgen
Ukraine/Rusland/Tyskland/Frankrig: Udenrigminstre fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig mødes i morgen, onsdag, i Berlin i et nyt forsøg på at løse problemerne i Østukraine. Det meddeler det tyske udenrigsministerium ifølge flere internationale medier.De fire udenrigsministre skal blandt andet forsøge at forberede et topmøde i det såkaldte Normandiet format, mellem Vladimir Putin, Petro Porosjenko, Angela Merkel og Francois Hollande, som skulle have foregået i Astana den 15. januar, men blev aflyst på grund af manglende fremskridt i forhandlingerne.
Mødet i Berlin i morgen kommer formentlig også til at handle om de seneste dages fornyede kampe i Østukraine samt om opfyldelse af de aftaler, som blev indgået i Minsk sidste år. ota