Putins Pearl Harbor – hvordan var det muligt? Og russisk rivegilde
Af Michael Skovgaard
Ukraine/Rusland: Ukraines angreb på russiske flybaser har vakt berettiget opsigt. Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, og hvad bliver det næste? Der var tale om en aktion, som gennem halvandet år havde været planlagt af Ukraines efterretningstjeneste SBU – tilsyneladende uden at andre lande havde haft kendskab til aktionen. Og dronerne var fremstillet af Ukraine selv. Dronerne blev sendt i containere til bestemmelsesstederne ved de russiske baser – åbenbart camoufleret i „tiny houses“ som var en del af lasten. Tagene på husene blev åbnet med fjernbetjening via satellitter, hvorefter dronerne blev sendt af sted. Det vil sige en yderst kompliceret aktion teknisk set.
Den tyske militærekspert Nico Lange siger i et interview hos Bild Zeitung, at aktionen var så spektakulær, at den kan sammenlignes med angrebet på Pearl Harbor i sin tid. Op mod 40 strategiske russiske bombefly er beskadiget eller ødelagt, og Rusland kan ikke umiddelbart erstatte dem eller bygge nye i en fart. Det vil få indflydelse på Ruslands evne til angreb på civile i Ukraine. Han undrer sig over, at baserne var tilgængelige og uden beskyttelse. Men de ligger så langt væk fra krigszonen, at Putin åbenbart ikke havde forventet et angreb. Normalt ville flyene være beskyttet på en base tæt ved fronten, eller man ville have haft noget så simpelt som et net til at opfange dronerne.
Ifølge Nico Lange er der allerede et rivegilde i gang i Moskva, hvor russiske militærbloggere skyder med skarpt efter hærledelsen. Om der kommer udrensninger i ledelsen, kan man naturligvis kun gisne om. Men de russiske efterretningstjenester er ret beset til grin, da det ikke burde være muiigt for fremmede agenter at infiltrere de russiske speditionsfirmaer, som bragte dronerne frem til baserne. Dertil kommer, at det nok bliver svært for Putin at holde angrebet skjult for offentligheden og den almene russer.
Spørgsmålet om en russisk hævnaktion melder sig naturligvis. Den kunne komme i form af en storoffensiv ved byen Sumy i den nordøstlige del af Ukraine. Eller det kunne være et målrettet angreb på den ukrainske efterretningstjeneste SBU‘s hovedkvarter i Kyjiv – ifølge Nico Lange, men han understreger, at det er spekulationer.
Angrebet kommer så her kort før mandagens forhandlinger i Istanbul. Spørgsmålet er, om det vil kunne sætte Putin under pres. En ukrainsk delegation anført af forsvarsminister Rustem Umerov vil være til stede. Hvem russernes delegation består er er uvist. Aktionen har også sat Trump lidt ud på et sidespor, da den kommer på tværs af flere af hans tidligere forsøg eller bestræbelser på en fredsaftale, som alle er gået i vasken. Ifølge Nico Lange kan det også være et „wake-up call“ for Tyskland, hvor det hidtil har været en almen antagelse, at russerne var for stærke, og at våbenleverancer ikke nyttede noget, men blot var en eskalering af krigen. Kansler Merz er fortaler for leverance af Taurus-missilerne, og nu har han umiddelbart fået et par gode kort på hånden i form af et konkret bevis på, hvordan Rusland kan svækkes med nogle relativt simple midler. Spørgsmålet er så, om regeringspartneren SPD også vil bøje sig og godkende leverancen af Taurus til Ukraine.