Ukraine’s forventninger om økonomisk støtte i 2026

Ukraine: Ukraine har allerede meldt ud, hvor stor støtte der ønskes fra vestlige lande i 2026, hvilket iflg. flere iagttagere er et af flere tegn på, at Zelensky ikke mener, at krigen med Rusland ophører foreløbigt. Emnet blev drøftet på et møde den 21. maj mellem Ukraine’s finansminister Sergij Martjenko og repræsentanter fra G-7 landene. Et vigtigt punkt på dagsordenen var støtten til det ukrainske militær og Ukraine’s integration i det europæiske sikkerhedssystem. Kiel Institut har beregnet, at støtten til Ukraine i de nærmeste år vil være på 43.3 mia. om året. Der regnes ikke med flere penge fra USA.
Lige nu udgør militærudgifterne 65 pct. af statens udgifter. En årsag til, at Zelenskyj ikke ønsker krigen afsluttet snart kan være, at det kan betyde afslutningen på hans præsidentperiode. Et flertal af ukrainere og flere af Zelenskyjs (tidligere) rådgivere mener, at territoriale indrømmelser er uundgåelige. At flere sanktioner får Rusland til at give efter, er ikke sandsynligt. Siden 2014 har vestlige lande indført 20.000 sanktioner, men de har som bekendt ikke fået Rusland til at bøje sig.
Rusland forventes at opnå 1.8 pct. vækst i BNP i 2025 og prisstigninger på under 10 pct. At Rusland’s fremgang på slagmarken er gået langsomt, kan iflg. iagttagere skyldes, at Rusland ikke ønsker, at flere lande fra det globale syd skal tilslutte sig den hårde vestlige linje, når det gælder Rusland. Ikke mange regner med, at EU vil være i stand til at yde mere i støtte til Ukraine end de omtalte 43.3 mia. dollar om året. Udgifterne til militæret skal som bekendt over de næste år stige markant også i de enkelte NATO-lande. Tyskland bevilgede 2.5 mia. ekstra til Ukraine i april, Storbritannien 6 mia. Den britiske regering har følt sig tvunget til at indføre sociale besparelser for at finansiere de ekstra udgifter til militæret hjemme og til Ukraine, fx er det besluttet at nedsætte varmehjælpen til pensionister næste vinter. Det skaber bestemt ikke større opbakning i befolkningen. Søren.Riishøj