Tilfangetagne kinesere beretter om forholdene ved den russiske front

Rusland/Ukraine: To tilfangetagne kinesere hævder, at den russiske hær slet ikke er så stærk, som den russiske regering påstår – det skriver tyske Focus Online. To kinesere blev taget til fange af Ukraine, mens de arbejdede som lejesoldater for den russiske hær. Under en pressekonference hos ukrainske „Ukrinform“ fortalte de, at russerne havde lokket dem med falske løfter.
Den ene fortalte, at han havde ladet sig rekruttere via en annonce på TikTok, hvorefter han var blevet anbragt i Donetsk-området. Den anden var kommet til Rusland som turist og havde set en annonce med løfter om 2 mio. rubler for at lade sig hverve til den russiske hær. Begge kinesere slog fast, at de ikke havde forbindelse til Kinas regering.
De to mænd fortalte om erfaringerne ved fronten og oplevelser, som ikke stemmer overens med det billede, Rusland tegner udadtil som en stærk militærmagt. Forholdene ved fronten var skrækkelige – stort set ikke vand og strøm, og de blev tvunget til at arbejde til den lyse morgen. Eneste forplejning var en lille portion rå ris. Begge kinesere understregede, at de ønskede at vende hjem til Kina trods en mulig risiko for at blive straffet. Ifølge mediet stemmer de to kineseres beretning stemmer til en vis grad overens med nordkoreanske soldaters oplevelser. En stor del har ifølge flere meldinger valgt at desertere eller forlade den russiske hær.Michal.Skovgaard