Tyske Taurus-missiler til Ukraine – skal eller skal ikke …?

Taurus Foto: SKopp + Sorruno

Af Michael Skovgaard

Tyskland/Ukraine: Debatten om tyske Taurus-missiler til Ukraine er blusset op igen. Hidtil havde den afgående kansler Scholz blankt afvist at levere dem, men nu har Friedrich Merz foreslået at levere dem – bl.a. for at kunne smadre Krim-broen. Taurus adskiller sig lidt fra andre missiler, da det flyver så lavt, at det er svært at fange på en radar. Det flyver frem mod målet i lav højde, hvorefter det stiger op, før det slår ned mod målet. Med den dobbelte sprængladning kan det i teorien ødelægge en underjordisk bunker. Dermed ville det også kunne uskadeliggøre Krim-broen eller russiske våbendepoter bag frontlinjen.

Scholz‘ modstand skyldtes, at Taurus med en rækkevidde på 500 km. ville kunne nå Moskva, og de var et stridspunkt i den forrige regering, hvor både De Grønne og FDP var for leverancen. Den nye regering ser ud til at have „arvet“ striden, da forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) stadig er skeptisk. I et interview til Welt-tv i november 2024 udtalte han, at nok er missilerne effektive, men de ville ikke være en „gamechanger“ i krigen. Flere militæreksperter peger på det samme også med henvisning til, at andre missiler ikke har haft afgørende betydning – heriblandt professor Carlo Masala, som er Forbundsregeringens ledende rådgiver. Også Rheinmetall-chefen Armin Papperger deler synspunktet. Ukraine har primært brug for flere granater.

Tyskland råder p.t. over 600 Taurus-missiler, hvoraf kun halvdelen er klar til indsats. Missilet koster 1 mio. euro stykket, og det vil tage et par år at producere nye. De er en vigtig del af Tysklands eget forsvar, hvilket er et argument for ikke at slippe dem. Taurus skal afsendes fra et jagerfly, og det er ifølge Carlo Masala en svaghed i kraft af risikoen for, at flyet bliver skudt ned. Tidsrammen for en faktisk indsats i tilfælde af en leverance er også svær at afgøre, da pilotene skal uddannes i brugen af missilerne, som også skal tilpasses de fly, man har til rådighed.

Ifølge de seneste målinger er hovedparten af tyskerne imod leverancen – godt 60 procent mod 27 procent, som er ubetinget for. Den nye tyske regering er netop kommet på plads, og tiden vil vise, hvad det ender med. Ifølge mediet Focus Online har kansler Merz det afgørende ord, og forsvarsminister Pistorius har ikke vetoret til at forhindre leverancen.

Share This