Præsidentvalget i Polen på vej mod slutfasen
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Her omkring månedsskiftet går præsident-valgkampen i Polen ind i sidste og afgørende fase. Som omtalt i mreast.dk, rigtig meget står på spil. Udfaldet af valget er usikkert. Meningsmålinger i Polen er, som også omtalt i mreast.dk, ret så forskellige. En årsag hertil er, at mange polske vælgere er i tvivl om, hvad de vil stemme; en anden årsag, at flere målinger gennemføres af institutter med lovlig tætte forbindelser til de involverede politiske partier.
Tidligere præsidentvalg har vist, at mange vælgere langt fra altid stemmer ud fra partitilhørsforhold. Kandidaternes evne til at kommunikere vejer tungest. Et af flere eksempler er valget af Aleksander Kwasniewski som præsident på bekostning af Lech Walesa i 1995. Også ved valg til parlamentet har mange vælgere skiftet partri. Ved valget i 2001 fik venstre-sammenslutningen SLD 41 pct. i vælgeropbakning; 4 år senere, i 2005 blot 20. Vælgerne har bestemte holdninger til politik og kandidater, men de er ikke stabile over tid. Kernevælgere, på polsk “zelazny elektorat”, der altid stemmer på samme parti, er ret lavt.
Det seriøse polske ugeskrift “Polityka” bringer op til slutfasen af præsident-valgkamen en måling over vælgernes holdninger til politik, ikke alene om, hvordan de vil stemme den 18. maj. At Rafal Trzaskowski og Karol Nawrocki vil når 2. runde forekommer at være givet. Trzaskowski er Donald Tusk’´s kandidat til posten, mens Nawrocki støtteres af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Vigtigt er, hvor mange der agter at stemme. Valgdeltagelsen i Polen har ikke været imponerende høj i Polen, størst ved parlamentsvalget i 2023. Polityka’s måling viser, at kun 43.6 pct. af vælgerne er helt sikre på, at de vil stemme denne gang.
En vigtig faktor er graden af tillid til landets politiske ledere. Donald Tusk, leder af Borgerkoalitionen (KO) og Jaroslaw Kaczynski, leder af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har begge været aktive i polsk politik lige siden murens fald; Tusk er lige fyldt 68 år, Jaroslaw Kaczynski er på vej mod de 76. I målingen i Polityka bliver vælgerne spurgt, om det er på tide, at de to partiledere går på pension. 66 pct. af de adspurgte er helt eller delvist enige i, at Donald Tusk bør forlade politik nu; en del flere, 75.2 pct., mener, at Kaczynski bør gøre det samme. Selv blandt Lov og Retfærdighedspartiet’s egne vælgere er stemningen, at Kaczynski bør trække sig nu. Blandt Borgerkoalitionens (KOs) er det noget færre, der ønsker at Tusk bør det samme. Regeringens popularitet eller mangel på samme kan også få betydning. Her har Donald Tusk og hans regering et problem. 36.4 pct. af de adspurgte mener, at regeringen mere eller mindre har levet op til forventningerne, men 57.4 pct. det modsatte. Det kan måske komme Rafal Trzaskowski til skade på valgdagen. Han er jo regeringens kandidat.
Slawomir Mentzen fra højepartiet Konføderation har efter bedste evne forsøgt at bryde “duopolen”, det at valg primært står mellem de to store, Borgerkoalitionen (KO) og Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Mentzen har ført en særdeles aktiv valgkamp. Karol Nawrotski var i udgangspunktet ret ukendt, men det ser ud til at han har vundet terræn, ikke mindst fordi han har klaret sig ganske godt i flere TV-debatterne. Her havde Trzaskowski problemer. Modkandidaterne fokuserede meget på ham, for han har jo et forspring. Onde tunger har været ude og sige, at han lider af helbredsproblemer, er psyko-overaktiv og forfalder til brug af narko. Stigende polarisering og brutalisering vil uden tvivl i stigende grad kendetegne de sidste uger op til valgdagen 18. maj. Det kan måske give Trzaskowski og Nawrocki flere stemmer, måske være deres redningsplanke. Men intet er sikkert. Som sagt, mange vælgere er i tvivl.
Szymon Holownia, leder af regeringskoalitionen Polen 2050 vil formentlig få over ti pct. af stemmerne. Hvor mange fra hans lejr der i 2. runde vil støtte Traskowski er usikkert. Venstrefløjen opstiller to kandidater, Adrian Zandberg og Magdelena Biejat. De står til knap sammenlagt 8 pct. samlet, nogenlunde svarende til opbakningen ved det sidste parlamentsvalg. Også her er afgørende, hvor mange der stemmer i 2. runde og på hvem.
Der er således tale om et meget vigtigt valg, efter manges mening det vigtigste siden 1989. Meget står på spil, formentlig også sammenholdet i Tusks 3-parti regering. Oppositionen frygter et “rumænsk scenarie”, at valget bliver annuleret med opbakning fra toppen i EU, dersom Nawrocki eller Mentzen går hen og vinder. 2. runde afholdes 1.juni.