USA ophæver sanktionerne mod ungarsk politiker

USA/Ungarn: USAs udenrigsminister Marco Rubio oplyser, at USA nu ophæver de sanktioner, Biden-administrationen indførte 7. januar mod chefen for Viktor Orban’s kabinet, Antal Rogan. Beslutningen er endnu et bevis på skiftet i amerikansk udenrigspolitik. Viktor Orbán har hilst genvalget af Trump velkomment og kaldt sanktionerne mod Rogan for den tidligere ambassadør’s personlige hævn.
Under Biden var der helt åbenlyst krig mellem Orbán-regeringen og den amerikanske ambassade i landet. Rogan stod også på listen over amerikanske sanktioner mod et stort antal enkeltpersoner i henhold til den meget omtalte “Magnitsky Human Rights Accountability Act”. Sanktioner mod enkeltpersoner nærmest “flyver gennem luften” for tiden.
Som eneste regeringschef i EU har Slovakiet’s Robert Fico besluttet at tage til Moskva og tage del i sejrsparaden til minde om 80-året for afslutningen på 2.verdenskrig. Det har fået EUs udenrigschef Kaja Kallas helt op i det røde felt og true ham med sanktioner. Selv siger Fico, og vel ikke uden grund, at hendes udmelding viser meget om demokratiets (ringe) tilstand i EU lige nu. Tidligere har Slovakiet og Ungarn, som omtalt i mreast.dk, nedlagt veto i EU mod at indføre sanktioner mod Serbien’s vicestatsminister Aleksandar Vulin. Kort sagt, spørgsmålet om brug eller ikke-brug af sanktioner deler vandene både i Europa og USA. Søren.Riishøj