Tysk forsvarsminister tøver med Taurus-missiler til Ukraine

Illustrationsfoto: Wikimedia

Tyskland: Tysklands afgående kansler Scholz ville ikke levere Taurus-missiler til Ukraine. Den kommende kansler Merz vil gerne, men den siddende og sandsynlige kommende forsvarsminister tøver – konflikten mellem CDU og SPD er ikke bilagt trods et fælles regeringsgrundlag – det skriver Berliner Zeitung.

Under en konference i Hannover mandag aften udtalte den siddende tyske forsvarsminister Boris Pistorius(SPD), at han ikke umiddelbart støtter Merz‘ idé om Taurus-missiler til Ukraine. Ifølge ham er der gode argumenter for leverancer, men mindst lige så mange imod.    

Pistorius var også skeptisk mht. afstemninger vedr. Taurus med andre europæiske partnere, som ikke har et lignende system. England og Frankrig har leveret Storm Shadow og Scalp, men Taurus er langt mere præcis og effektiv og har en længere rækkevidde, hvilket i teorien muliggør et angreb på Moskva fra Ukraine. Boris Pistorius ser også ud til at fortsætte som forsvarsminister i den kommende regering. Han afløste Christine Lambrecht i Ampel-regeringen, da hun ganske enkelt blev fyret som følge af inkompetence og uduelighed. Pistorius var også på tale som kommende udenrigsminister, men afviste ideen, da han hellere ville gøre arbejdet med genopretningen af den tyske hær færdigt. Han topper i øvrigt listen over de mest populære tyske politikere foran Merz og alle andre. Michael.Skovgaard

Share This