Hovedparten af russere støtter Putin og krigen i Ukraine

Af Michael.Skovgaard

Rusland: Hverken militære vanskeligheder eller Trumps rolle har ændret russernes holdning til krigen i Ukraine. Ifølge målinger foretaget af Levada Institutttet stagnerer russernes interesse for krigen. Kun 53 procent svarer, at de er opmærksomme på krigen og følger begivenhederne – det skriver Berliner Zeitung.

Støtten til den såkaldte „specielle militæroperation“ er dog stadig på højt niveau. I marts 2025 støttede 79 procent den russiske hærs fremfærd i Ukraine – heraf 49 procent med et definitivt ja. Kun 14 procent var imod krigen. Den højest målte negative holdning var tilbage i februar 2022, hvor 23 procent var imod krigen. Kort sagt støtter fire ud af fem russere krigshandlingerne i Ukraine.

I februar 2025 mente 72 procent, at krigen er en succes. Kun 16 procent mente det modsatte. Resten gav ikke noget klart svar. 58 procent var for fredsforhandlinger – over for 34 procent, som støttede en fortsat krig. Der var delte meninger om en mulig våbenhvile – med ca. 50 procent til hver side. Argumenterne for våbenhvile var krigstræthed, håb om fred, at og krigen har krævet for mange ofre. Argumenter imod var, at en pause vil give Ukraine muligheden for at opruste, mistro til Ukraine for brud på aftaler og manglende virkning. Kun 30 procent mente, at Rusland skal give indrømmelser i forbindelse med fredsforhandlinger – 60 procent mente det modsatte. Samtidig er støtten til Putin uændret høj med 87 procent, og 74 procent ser Rusland som værende på den rigtige vej – kun 16 procent er uenige.

Spørgsmålet er, hvor pålidelige Levada Instituttets målinger er. Det uafhængige institut blev kategoriseret som „fremmed agent“ af den russiske regering tilbage i 2016. Kritikere af målingerne peger på, at de adspurgte ikke tør ytre deres ærlige mening, og at kritikere af regimet ikke ønsker at deltage i meningsmålinger. Desuden skyldes støtten til Putin primært den gunstige udvikling i den russiske krigsøkonomi.

Alexander Lewinson fra instituttet kalder kritikken for delvist berettiget, men han peger på, at mindre usikkerhedsmomenter ikke rykker ved „grundstemningen“ i den russiske befolkning. Ifølge ham er hovedårsagen ikke undertrykt vrede, men snarere en form for en dyb politisk fatalisme. Russerne viger bort fra offentlig kritik, og det ender med en stiltiende loyalitet og patriotisk pligtfølelse. Putins system behøver ikke massemobilisering. Det lever af resignation og ligegyldighed. Det er den primære årsag til dets stabilitet – og farlighed, mener Lewinson.