Rusland stadig en stormagt, når det gælder atomkraft

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Rusland og Vesten udkæmper lige nu (proxy)krige på flere fronter. Uden for Ukraine oplever vi det eksempelvis når det gælder kontrollen over atomkraftværker og forsyningskæder for uran. Som omtalt i internationale medier, bl.a. Eurasianet, har Rusland stadig en førerposition. Den russiske energigigant Rosatom står meget stærkt på det globale marked for atomkraft, det uanset vestlige sanktioner. Rosatom’s andel af der globale marked er beregnet til 50 pct.

Rosatom opererer også i Ungarn og Tyrkiet. Indtægterne er steget fra 12 til 18 mia. dollar mellem 2022 og 2024. Lige nu er Rosatom i gang med at anlægge 26 ud af i alt 59 nye reaktorer, heraf kun to i Rusland. Tallet vil sikkert stige i takt med det stigende forbrug af a-kraft. Niger har leveret 5 pct. af Vestens forbrug af uran. Den kontrolleres af Rusland, hvilket uundgåeligt underminerer Frankrig’s og USAs position. Som omtalt i Le Monde kontrollerer Rusland også eksport af kritiske metaller. Ruslands engagement i Sahel-landene oplever vi i form af partnerskab-og sikkerhedsaftaler, ressourceaftaler samt russisk kontrol over medier.

Rusland har evnet at fastholde sin magt over uran-leverancer fra centralasiatiske lande. Især Kasakhstan leverer store mængder uran til verdensmarkedet. Statistikker viser, at USA importerer 12 pct. af sit forbrug af uran fra Rusland, 36 pct. fra Kasakhstan og  Usbekistan, men tallet for Rusland er formentlig en del højere, da uran fra Rusland bliver eksporteret via tredjelande. EU har arbejdet for et tættere energi-samarbejde med de centralasiatiske lande og ikke uden held. De centraleuropæiske lande fører flervektorpolitik, samarbejder med både Rusland, Kina og EU på samme tid. Rusland har også indgået aftaler med asiatiske lande, fx med Myanmar og med Vietnam. BRICS landene har 45 pct. af verdens befolkning og 35 pct. af verdens BNP og har derfor en stigende betydning for Ruslands økonomi. Eksporten af olie til Indien og Kina steget markant, dog til noget lavere priser end gælder for energi-eksporten til Europa.