Kommissionen vil måske gribe ind over for produktion af kinesiske el-biler i Ungarn

BYD D1

Ungarn: EU-Kommissionen vil måske i nær fremtid gribe ind over produktion af kinesiske el-biler i Ungarn. Det skriver Financial Times og ungarske medier. Indgrebet vil i givet fald ske med henvisning til unfair konkurrence. Begrebet “unfair konkurrence” er langt fra altid krystalklart. Blikket er især skarpt rettet den nye BYD enhed, som er ved at blive bygget i byen Szeged i det sydlige Ungarn. Projektet er på 5 mia. euro og vil skabe omkring 5.000 arbejdspladser, hvilket er tiltrængt, da (også) den ungarske økonomi er hårdt ramt af de toldkrige, Trump har sat igang. Bliver der grebet ind, vil BYD kunne blive tvunget til at lukke dele af sin virksomhed i Ungarn for at betale de ekstra afgifter, der i givet fald vil blive pålagt. Ungarn’s minister for europæiske anliggender, Janos Boka siger, at regeringen endnu ikke er blevet informeret om og hvornår, Kommissionen agter at skride til handling. BYD producerer i forvejen batterier til el-biler i Ungarn. Også den produktion har ført til kritik fra især tysk side.

Modstanden mod BYDs virksomhed i Ungarn er ikke af ny dato. Sidste år rettede to tyske medlemmer af Europa-parlamentet, Tom Betendsen og Jeroen Lenaers således spørgsmål til Kommissionen. De mente, at BYDs virksomheder i Ungarn svækker europæiske virksomheders konkurrencekraft og underminerer bestræbelserne for at opnå strategisk autonomi. 

Lobbygrupper der ønsker protektionisme er generelt særdeles  aktive i EU. Den “protective bubble” omkring Europa’s bilindustri et blot et af mange eksempler. Det er ikke kun USA, der ønsker handelskrig med Kina. Kina skal svækkes globalt. Europa halter økonomisk langt efter både Kina og USA og mister indflydelse globalt. Sidste år blev ikke mindre end 40 pct. af Kina’s investeringer i Europa placeret i Ungarn. Lige nu overvejer Kina, hvor den tredje virksomhed for produktion af el-biler skal placeres. Valget kan meget vel falde på Tyskland, da det kan betyde, at EU-Kommissionen herefter dropper planen om at indføre sanktioner rettet mod BYDs aktiviteter i Ungarn. Søren.Riishøj

Share This