Marine Le Pen’ dom, – politisk (mis)brug af domstole genfinder vi i andre lande i Europa

Kommentar af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: For nogle dage siden blev Marine Le Pen som bekendt idømt 4-års fængsel og (formentlig) forhindret i at stille op ved næste præsidentvalg i Frankrig. Som omtalt i Euractiv og andre internationale medier har Frankrig en lang tradition for at rejse anklager mod og dømme politikere og som oftest uden de store folkelige protester. Le Pen-dommen derimod har rejst debat og ført til det, der mest af alt minder om politisk borgerkrig. Også jurister og politikere uden for Marine Le Pen’s egen lejr finder dommen problematisk. EU-toppen har ikke kommenteret dommen.
Le Pen’s partifæller og søsterpartier i Europa har naturligt nok taget særlig skarpt afstand. Det gælder fx Ungarns Viktor Orbán, Italien’s Matteo Salvini og Holland’s Geert Wilders. Frankrig’s “High Council of Justice” forsvarer naturligvis dommen. Blandt politikere og præsidenter der før er blevet straffet finder vi Jacques Chirac, der fik to års fængsel betinget for at have fusket med offentlige fonde. En anden fransk eks-præsident, Nicolas Sarkozy er flere gange blevet stillet for retten. Senest har anklagemyndigheden forlangt ham fængslet i 7 år for helt tilbage i 2007 at have modtaget penge fra Libyen’s daværende diktator Muhammad Gaddafi. Marine Le Pen’s afdøde far blev i 1991 dømt for at opfordre til racehad og for uheldige bemærkninger om Holocaust.
Frankrig er ikke alene. (Mis)brug af retssystemet politisk er generelt voksende i Europa. AfD i Tyskland har været under anklage flere gange. En del medlemmer i Forbundsdagen kræver ligefrem partiet forbudt. Italien har vænnet sig til krige mellem regeringer/politikere og domstolene. Afdøde Silvio Berlusconi anklagede i 2003 dommere at være “mentalt forstyrrede” og, i den engelske version, at være “antropolitically different from the Human race”. I Tjekkiet er der i flere omgange rejst sager mod tidligere ministerpræsident Andrej Babis. Hans parti ANO ser ud til at vinde valget i Tjekkiet i oktober. Kommer det til et regeringsskift vil Tjekkiet bevæge sig tættere på den politik, der føres i Fico’s Slovakiet og Orban’s Ungarn. I Bulgarien har vi i 25 år oplevet det, der bedst kan betegnes som krige mellem domstole og politikere. Polen har efter regeringsskiftet i 2023 bragt flere eks-ministre for retten. Tusk har talt om “kæmpende demokrati” i stil med de udrensninger (“lustracje”) som i en eller anden udstrækning blev gennemført i Central-og Østeuropa lige efter kommunismens fald.
Lige nu raser der, som omtalt flere gange i mreast.dk, en heftig politisk borgerkrig i Rumænien i kølvandet på annuleringen og udskydelsen af sidste års præsidentvalg. Det er sket med opbakning fra landets domstole. Udskydelsen skyldtes, at den højreorienterede EU-skeptiker vandt 1. runde af valget og meget vel kunne blive præsident.