De baltiske lande ønsker ikke våbenhvile i Ukraine

Af Michael Skovgaard

Estland/Letland/Litauen: Regeringsledere fra de baltiske lande er imod en våbenhvile i Ukraine. Til avisen Financial Times forklarede de hvorfor.

Trods forhandlingerne om en mulig våbenhvile i Ukraine betragter de baltiske lande en sådan som en sikkerhedstrussel. De frygter, at det vil give Rusland en mulighed for yderligere oprustning og forlægning af tropper, som er bundet i Ukraine. Den estiske forsvarsminister Hanno Pevkur sagde til avisen, at hvis krigen i Ukraine slutter, vil russernes forlægning af tropper medføre et øget trusselsniveau. Ifølge ministerens skøn vil halvdelen af de 600.000 russiske soldater, som befinder sig i Ukraine, blive flyttet til grænserne til de baltiske lande.

Hans litauiske kollega Dovile Sakaliene gav udtryk for det samme efter et besøg i Storbritannien. „Vi skal ikke gøre os nogen illusioner og vi skal ikke tro, at russerne er færdige efter Ukraine. Rusland vil bruge tiden på at forbedre sine militære færdigheder og gøre den kamperfarne hær endnu større.“ Begge ministre advarede også mod at stationere NATO-tropper i Ukraine for at sikre en eventuel våbenhvile. Og de udtrykte også bekymring for den planlagte militærøvelse „Sapad“ senere på året, som skal simulere en konflikt med NATO. Øvelsen finder sted i Rusland og Belarus.

Estlands udenrigsminister Markus Tsahkna slog dog lidt andre toner an i et interview i den tyske avis Tagesspiegel. Nok mener han, at en „svag“ fredsaftale vil animere Putin til videre fremstød, men Ukraine vil fremover blive Europas stærkeste hær med kamperfaring og med støtte fra NATO og yderligere  våbenleverancer. På spørgsmålet om, hvorvidt han forventer en storkrig mellem Rusland og NATO svarede han: „Ikke ubetinget. Måske vil Putin forsøge at teste NATO‘s sammenhold med mindre angreb for at se reaktionen. Og det skal vi være forberedte på. Putin vil ikke stoppe sin krigsmaskine, og han har brug for krigen for at overleve.“  Men han mener, at NATO‘s artikel 5 vil træde i kraft i tilfælde af et angreb. Det bygger han på indtryk fra et besøg i Washington i den forgangne uge. „Vi har altid gået ud fra, at USA ville beskytte os i tilfælde af et angreb. Sådan er det ikke nødvendigvis længere, og vi må også vise, at vi som europæere må yde de nødvendige bidrag – Estland har besluttet at hæve forsvarsudgifterne til 5 procent af BNP. Han tilføjer dog, at hans indtryk er, at USA føler sig forpligtet over for NATO og de baltiske lande.