Mr.East Forlag udgiver ny bog om krigen i Ukraine

Ukraine: Mr.East Forlag er snart klar med endnu en udgivelse. I slutningen af april udkommer den ukrainske forfatter Andrej Kurkovs bog “Tre år i flammer – En dagbog om krigen i Ukraine”.

Andrej Kurkov leverer i bogen en bemærkelsesværdig beretning om krigen i Ukraine. Bogen består af en serie artikler, som begynder i dagene op til Ruslands angreb på Ukraine og skildrer de efterfølgende tre år både på fronten og i ukrainernes dagligdag. Kurkov har boet i Ukraine under hele den russiske invasion og har skrevet korte beretninger om krigen. Ikke blot til denne bog, men også til verdens førende medier. Han har også besøgt flere europæiske byer, hvor han har afholdt utallige foredrag om sit forfatterskab og krigen, og han er således blevet et af de vigtigste vidner til Ruslands aggression mod Ukraine.

Du vil som Mr.East læser få mulighed for at købe bogen til en særpris og endda, hvis du ønsker det, få den signeret af forfatteren. Andrej Kurkov kommer nemlig i forbindelse med bogens udgivelse til Danmark. Mere information om bogen og arrangementer, hvor du vil kunne møde forfatteren følger snarest, men Mr.East Forlag kan allerede nu afsløre, at du vil kunne møde Andrej Kurkov bl.a. ved et arrangement på Vejle Bibliotek og på “Trappen” i Politikens Boghal. ota

Share This